Kambregne har sit danske navn efter de kamformet fjerdelte blade, mens det botaniske navn oprindelig var et græsk navn på en bregne. Kambregne findes i skyggefulde bjergskove rundt om i verden; i Danmark træffer man den især i Jylland på nordskråninger med græsdækket jord. De grønne blade er indtil 30 cm lange og sidder næsten vandret; de er vintergrønne. men visner om foråret, når de nye blade udvikles. De sporebærende blade er opretvoksende og næsten 60 cm lange; de visner om efteråret.
Vækstkrav: Kambregne er en glimrende havebregne, som trives i enhver dybmuldet bladjord, helst med sur reaktion. Den kræver skygge eller halvskygge og tørrer væk på tør jord og i sol. Den er helt hårdfør hos os.
Pleje: Kambregne formeres let ved deling af ældre planter, mens sporeformering er langsommelig og besværlig. I planteskolerne sælges kambregne som potteplante og kan derfor udplantes i hele vækstsæsonen.
Kambregne (Blechnum spicant) er næsten stedsegrøn og velegnet i havens skovbundsplantning.
Anvendelse: Kambregne kan som de øvrige havebregner anvendes i havens »skovbund« sammen med andre skyggetålende bundplanter som bispehue, hasselurt, skumblomst, vinterglans og vintergrøn.
Andre arter:
Krybende kambregne (Blechnum penna-marina) hører hjemme på den sydlige halvkugle. Herhjemme bliver den kun 15 cm høj. Den har en krybende rodstok, som breder sig til alle sider, og de stedsegrønne, læderagtige blade danner en tæt bund under træer og buske. Der skal blandes rigelig med tørvestrøelse i jorden, så at fugtighedsgraden bliver så stor som mulig. Bregnen er ikke helt hårdfør og bør vinterdækkes med granris, så vinterfrost og forårssol ikke svider bladene. Den danner ikke sporebærende blade i vort klima.
Palmebregne (Blechnum gibbum) hører til samme slægt som kambregne. Se artiklen Palmebregne.