Logo

Kamfertræ - Cinnamomum camphora

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kamfertræ - Cinnamomum camphora

Kamfertræet hører hjemme i Sydøsta­sien, hvor det danner et stort træ; det dyrkes nu i mange tropiske egne med kystklima, især på Taiwan og i Sydja­pan. De spredtstillede blade er lancet­elliptisk formede, 6-12 cm lange og 3- 6 cm brede, helrandede med en tydelig midternerve og 2-4 sidenerver. Blade­ne er tynde og blanke; de unge blade er rødlige. Bladene indeholder en æterisk olie, kamfer, som lugtes, når bla­dene rives i stykker. Blomsterne er små og grønliggule og sidder i 5-7 cm lange klaser. Frugten er på størrelse med en ært.

Kamfertræet er værdifuldt tømmer til hus- og bådebygning, da det er hårdt og stærkt. Da man opdagede, at kam­fer holder møl borte fra tøjet, blev kamfertræ benyttet til at lave kister og kommoder af. Størst betydning har kamfertræet dog haft som leverandør af kamfer, der i form af dråber og olie brugtes som et middel mod møl. Des­uden anvendtes kamferdråber i små doser som opkvikkende middel; i stør­re doser kan stoffet give bevidstløshed eller fremkalde kramper. Kamferdrå­ber bruges nu mest mod smerter ved reumatiske sygdomme, men kun til udvortes brug. Kamfer anvendes desu­den ved fremstilling af fyrværkeri, røgsvagt krudt og celluloid.

Kamfer kan udvindes af alle dele af træet, som findeles og dampdestilleres. Stoffet fremstilles nu også syntetisk.

 

Formering: Kamfertræet kan formeres ved frø eller stiklinger og dyrkes i varmhus, hvor temperaturen ikke må komme under ca. 12°C. Som prydplan­te vil kamfertræet næppe have nogen anvendelse.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (22 stemmer)
Siden er blevet set 12.948 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1209402-03-2018 11:56:01 Ebbe Kring " haven i soderup"
Hvordan får man frø af Kamfertræet til at spire?
168911-12-2010 18:02:53 Henrik
Gik en tur på golfbanen i Korsør og så et løvtræ med blade på i december. Tog et blad med hjem og så vidt jeg kan se er det et kamfertræ. Stort, omkr. 8 meter højt, kraftige grene og mange lange skud.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her