Logo

Kattehale - Lythrum

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kattehale - Lythrum

Kattehale findes vildtvoksende mange steder ved bredden af søer og moser samt på fugtige enge. Dens meterhøje, violette eller lilla blomsterstande er synlige på lang afstand og minder me­get om en kattehale. Det botaniske navn stammer fra plantesaftens anven­delse i folkemedicinen til standsning af blødninger (græsk lythron = urent blod); saften har et stort indhold af garvesyre. Kattehale har en opret, kantet stængel med modsatte eller kransstillede blade, der er lancetfor­mede med hjerteformet basis. Blom­sten har et 12-tandet bæger, 6 kronbla­de, 12 støvdragere og en torummet, mangefrøet kapsel. Der findes tre ty­per blomster: langgriflede, mellemgrif­lede og kortgriflede.

 

Vækstkrav: Skønt kattehale hører hjemme på fugtig bund, trives den dog forbavsende godt på selv tør jord i et blandet staudebed; her bliver planten dog knap så kraftig og blomsterakset kortere. Jordens reaktionstal bør ligge under neutralpunktet (= pH 7). Den foretrækker sol, men trives også i halv­skygge; dens vindførhed og hårdførhed er stor.

 

Pleje: Arterne formeres ved frøudsæd, mens sorterne må formeres vegetativt. Den træagtige rod gør en deling van­skelig; i stedet benytter man stikning af urteagtige stiklinger eller rodstiklin­ger. Plantning kan foretages tidligt om foråret eller om efteråret efter afblom­stringen. Nedskæring af toppen bør ske om foråret; opbinding er sjældent nødvendig.

 

Kattehale (Lythrum) er lige velegnet til staudebedet (ovenfor) og i sumpbedet (nedenfor).

 

 

Anvendelse: Da kattehale er så for­dringsløs, kan den anvendes overalt i haven, bedst og mest naturligt ved havens vandparti, men lige så gerne som langtidsblomst i staudebedet. Her er især salvie og tusindstråle gode na­boplanter, mens kattehale i mosebedet bør plantes sammen med abeblomst, astilbe, bronzeblad, guldnælde, nøkke­tunge og primula.

 

Arter: Lythrum. salicaria er den mest almindelige. Den bliver ofte næsten 2 m høj, og dens blomster er kraftigt purpurrøde. De bedste sorter er 'Mor­dens Pink' (purpurrosa) og 'The Bea­con' (karminrød).

Lythrum virgatum hører hjemme i øst­europa og Vestasien. Den er mere svagtvoksende og bliver 70-120 cm høj. Bladene er modsatte og findes også oppe i blomsterakset. Den bedste sort er 'Rose Queen", som blomstrer fra juni til september; den er 60 cm høj. Begge typer kattehale hører til havens rigest og længst blomstrende stauder og kan trives i enhver have.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (15 stemmer)
Siden er blevet set 9.070 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her