Kejsertræ er et majestætisk træ, der er opkaldt efter prinsesse Anna Paulowna af Nederlandene. Det kan dyrkes her i landet, men er ikke særlig hårdført. Blomsterstanden med de tæt brunhårede knopper udvikles allerede midt om sommeren året før blomstringen. I streng frost ødelægges de sarte knopper, og derfor blomstrer kejsertræet kun efter milde vintre. Til gengæld er blomstringen en stor oplevelse. Før løvspring dækkes hele kronen med et slør af sart purpurblå, fingerbølformede blomster; de enkelte blomster er samlet i 20-30 cm lange, oprette toppe. Træet minder meget om trompettræ (Catalpa), men kendes fra dette ved at have glat bark, mens trompettræet har furet og skællet bark. Kejsertræets krone er åben, fågrenet og hvælvet; kviste og grene er ret skøre og falder let af, og både grene og stammer er præget af tilbagefrysninger og frostrevner. Bladene er modsatte, ovale, med dybt hjerteformet grund, langt tilspidsede og meget store, ofte 35 cm lange og næsten lige så brede. Både bladoverside og -underside er tæt besat med bløde hår. Træet har tidligt løvfald uden høstfarver.
Kejsertræ har lyst purpurblå blomster allerede i maj måned før løvspring.
Nærbillede af en blomsterklase.
Vækstkrav: Jorden skal være veldrænet, let og næringsrig og voksestedet solrigt og i læ for alle vinde. De første år efter plantningen bør træet vinterdækkes med en hytte af halmmåtter eller granris.
Pleje: Kejsertræ formeres ved frøudsæd i drivbænk eller koldhus. Efter to omplantninger er de unge planter omtrent meterhøje og kan da udplantes på friland om foråret, når al fare for nattefrost er overstået. Planten kan også formeres ved hjælp af rodstiklinger om foråret. Beskæring af træerne indskrænkes til bortskæring af frostdøde grene, men først efter at væksten er kommet godt i gang hen i juli. Anvendelse: Solitærplante på et lunt sted i haven, lige velegnet i små haver og i parkanlæg. Smukke eksemplarer findes her i landet bl.a. i apotekerhaven i Rudkøbing, Marienborg på Møn, Snellemark i Rønne og på Assistens Kirkegård i København.