Kimplanteskimmel kaldes også væltesyge, rodbrand eller »sorte ben«, alt sammen navne, som beskriver symptomerne godt. Det er forskellige svampe, der forårsager angrebet, og det vil ofte være en algesvamp ved navn Pythium, der har hovedansvaret under tilpas fugtige forhold. Denne svamp har selvbevægelige sporer, såkaldte sværmsporer, forsynet med to svingtråde. Sporerne kan selv svømme rundt i jordvandet og opsøge unge, urteagtige planter; ved målet afkastes svingtrådene, og sporen spirer med en trådagtig svampehyfe, der trænger ind i planten. Fra svampehyferne udskilles enzymer, der opløser plantevævet, som først får et glasagtigt udseende; senere farves det mørkt. Kun unge, urteagtige planter angribes, ofte svagelige planter, der har stået for tæt og fugtigt. Svampen gennemvokser planterne og danner kort tid efter nye sporer, der hurtigt udtømme s for sværmsporer. Senere dannes ved en kønsproces nogle såkaldte ægsporer, der er omgivet af en kraftig væg. Disse overvintrer og er i
stand til at angribe nye planter året efter, når temperaturen bliver høj nok. Ofte angribes frøet under spiringen, så spiren aldrig når op i dagens lys. Sygdommen smitter gennem inficeret jord; det er derfor vigtigt at anvende dampsteriliseret jord eller frisk enhedsjord som såjord i potter eller kasser til udplantningsplanter. Under større forhold, ved udsåning direkte på frilandsbede, kan der anvendes frø, der er bejdset med svampedræbende midler, og der forebygge s ved at holde god plads mellem kimplanterne, så at de ikke svækkes unødigt. Svampen er ikke nogen kostforagter og angriber næsten alle plantearter.
Se også artiklen Rodbrand.