Logo

Kløverbusk - Lespedeza bicolor

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kløverbusk - Lespedeza bicolor

Kløverbusk er en let, spinkel busk med trekoblede, kløverlignende blade. Slægtsnavnet Lespedeza skal minde om den botanisk interesserede guvernør D. Lespédez, der levede i Florida i det 18. årh; bicolor betyder tofarvet. Klø­verbusk er en typisk tørke- og steppe­plante, der hører hjemme i det nordli­ge Kina, Manchuriet og Japan. Den bliver sjældent over 150 cm høj. Skud­dene er kantede og oprette, småblade­ne bredt ægformede med mørkegrøn overside og grågrøn, håret underside. Blomsterne sidder i sidestillede små­klaser, samlet i store toppe i spidsen af skuddene; blomsterfarven er violet­rød. Især p.gr. af den lange blom­stringstid, juli-oktober, er kløverbusk en meget værdifuld busk til småhaver.

 

Vækstkrav: Som andre steppeplanter foretrækker den en solrig plads med tør, veldrænet jord. Planten er hård­før, men kan dog fryse noget tilbage i kolde vintre.

 

Pleje: Kløverbusk kan formeres ved frøudsæd om foråret, ved skudstiklin­ger i juni på friland eller ved rodstiklin­ger, som pottes og overvintres i kold­hus med påfølgende udplantning det følgende forår. Tilbagefrosne skud­spidser afskæres, før de nye skud ud­vikles nede fra rodstokken eller fra de nederste dele af ikke-frostskadede stængler. De nye skud fra rodstokken bliver meterlange i løbet af sommeren og blomstrer samme år. AnvendelserKløverbusk kan anvendes enkeltvis eller flere sammen, bedst på en tør, sandblandet jord, oven på en støttemur eller i atriumhaven.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 2.437 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her