Klatretråde

To gange snoet klatretråd af passionsblomst. Nogle planter har så svage stængler, at de ikke selv kan holde sig oprejst. I stedet klatrer de i naboplanter eller andre faste holdepunkter, f.eks. plan­tepinde. Sådanne planter griber og fastholder deres støtte ved hjælp af klatretråde. Ofte er klatretrådenes spidser formet sådan, at de kan holde tråden fast, indtil den egentlige befæst­ning af den har fundet sted. Klatretrå­dene hos klokkeranke (Cobaea) har således små kroge i enderne. Disse gribekroges effektivitet gør, at de er i stand til at holde et flere m langt skud af planten fast på en lodret murstens­flade, selvom der ikke er støttepunk­ter, som klatretrådene kan sno sig om. Klatretråde kan være stængel- eller grenender, omdannede midtstrenge i blade eller helt omdannede skud og blade. Klokkerankes klatretråde er i lighed med haveærts dannet af den yderste del af bladet, nemlig de yderste småblade og midtstrengen. Alle klatre­tråde har uanset deres oprindelse den fælles egenskab, at de kan sno sig under væksten. En klatretråd, hvis spids kommer i berøring med en støtte, f.eks. en anden plantes stængel, snor sig omkring støtten ved at vokse stær­kest på ydersiden eller ved næsten at holde op med at vokse på den side, som vender ind mod støtten. Her kon­centreres hormonet auxin hurtigt i sto­re mængder og hæmmer trådens vækst. Hvordan klatretråden egentlig regi­strerer støttens tilstedeværelse og hvad ændringen i hormonkoncentrationen i den skyldes, er man endnu ikke helt klar over. Klatretråde. som har snoet sig omkring en støtte, kan i mange tilfælde yderligere stramme sig selv ved at sno sig i modsat retning under hæfte punktet. Den klatrende plante kan skade sin støtteplante ganske bety­deligt, fordi den snor sig omkring dens blade, derved forhindres eller nedsæt­tes støtteplantens livsvigtige fotosynte­se, så at den dør.

Se også artiklerne Hormoner, Hæfte­organer, Klokkeranke, Vækststoffer.