Logo

Klivia - Clivia miniata - pasning

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Klivia - Clivia miniata - pasning

 

Clivia sættes i forbindelse med gammeldags draperede forhæng fra klunketiden. Imidlertid er det en vældig god stueplante, som passer i moderne interiør med sine smalt tungeformede blade, som står blanke året rundt. Hvert forår skyder den en stængel med en klynge af strålen­de, orangefarvede trompetblomster. Det forvandler den fra en ret or­dinær, grøn bladplante til et eksotisk vidunder.

 

Clivia har sit hjemsted i Natal i Sydafrika, hvorfra den blev hentet i begyndelsen af det 19. århundrede. Den tilhører familien Amaryllida­ceae, og af årsager, som for længst er gået i glemmebogen, blev den op­kaldt efter hertuginden af Northumberland, hvis pigenavn var Clive.

Planteforædlere har gennem tiden arbejdet med denne plante og fremelsket blomster med alle mellemtoner fra hvidgul til mørk

 

orange. Nogle har mere åbne trompeter end andre, men navnet er det samme for alle disse frembringelser. Den art, som er på markedet, er Clivia miniata og dens varietet C. miniata »Variegata«, hvis blade har en cremefarvet længdestribe.

 

Klivia fås om foråret og tidligt på sommeren med blomsterknop i plantens midte. Man må sikre sig, at knoppen ikke er beskadiget, og at bladene er mørke og skinnende. Har man et særligt smukt eksemplar, kan det formeres enten ved deling eller ved sideskud. Planter, der stammer fra frø, vil ikke nødvendigvis få blomster af samme farve som moderplanten; de kan variere ret meget i kvalitet. Får den lov at sætte frø, vil den sandsynligvis ikke blomstre det næste år. Sår man frø fra egen plante, må det gøres, mens frugten er rød; indkøbt frø må sås omgående.

 

Klivia - Clivia miniata - pasning

En ung Clivia miniata (billede øverst:), sandsynligvis blomstrende for første gang. Den vil være tilfreds med denne pottes tørrelse i nogle år; det medfører at blomsterstanden (billede herover) vil blive større og større.

 

Klivia - Clivia miniata - pasning

Clivia miniata var. citrina, en lys gul form.

 

STØRRELSE: En udvokset plante er ikke højere end 50 cm.

VÆKST: En sund plante sætter 5·6 blade om året.

BLOMSTRING: I februar/marts. Når blomsten er visnet, fjernes den for at hindre frøsætning, der vil svække væksten.

DUFT: Ingen.

LYS: Klarer sig næsten overalt i stuen, men sætter villigst blomster i et nordvendt vindue.

TEMPERATUR: Skal i hvileperioden om vinteren stå ved 7-10°C. Hæv temperaturen til ca. 15°C, når blomsterknoppen er synlig. Om sommeren ikke over 22°C.

VANDING: Holdes i hvileperioden forholdsvis tør ved vanding hver 14. dag. Vand rigeligt i blomstringstiden og i resten af vækstsæsonen, dvs. mindst l gang om ugen.

GØDNING: Under væksten gives gødning l gang ugentlig.

LUFTFUGTIGHED: Som de fleste andre planter holder den af fugtig luft. Stil potten på våde sten.

RENGØRING: Tør forsigtigt bladene af med en fugtig klud. Brug ikke bladglans.

STUELUFT: Meget tolerant.

JORD: Pottemuld nr. 2.

OMPOTNING: Unge planter bør ompotte s hvert forår. Større planter bør helst stå i fred, men en topdressing hvert 2.-3. år er gavnlig. Vær varsom med de kødede rødder under omplantning og brug ikke for store potter.

BESKÆRING: Ingen, bortset fra fjer­nelse af de nederste blade efterhånden som de visner.

FORMERING: Ved deling af store planter eller ved sideskud efter blomstring. De kan sås; spiringstemperatur ca. 18°C. Høster man eget frø, skal det have lov at modne, hvilket kan tage ca. 10 måneder.

LEVETID: Meget længe.

SELSKABSPLANTER: Kan bruges i så at sige alle sammenplantninger, men ses oftest alene.

LET/VANSKELIG: En meget let og taknemmelig plante. Ved god pasning bliver blomstringen rigeligst.

 

Ompotning

 

Klivia - Clivia miniata - pasning

1. Clivia klarer sig bedst, når rødderne fylder potten ud. Pot om, når rødderne vokser ud gennem drænhullet, og væksten går i stå.

 

Klivia - Clivia miniata - pasning

2. Tilbered et nummer større potte med drænlag og et lag kompost nr. 2.

 

Klivia - Clivia miniata - pasning

3. Hold potten med den ene hånd og støt potteklumpen med den anden.

Bank pottekanten, til planten løsner sig.

 

Klivia - Clivia miniata - pasning

4. Med en pind eller blyant fjernes forsigtigt mest mulig af den gamle jord, uden at de kødede rødder beskadiges.

 

Klivia - Clivia miniata - pasning

5. Anbring planten midt i den ny potte.

 

Klivia - Clivia miniata - pasning

6. Fyld op med frisk kompost. Sørg for at alle rødder er dækkede. Tryk jorden sammen. Stil den skygget og uden vand i 2 dage. Det vil stimulere rodvæksten.

 

Formering: Sideskud

 

Klivia - Clivia miniata - pasning 

1. Sideskud kommer på siden af moderplanten efter af­blomstring.

 

Klivia - Clivia miniata - pasning

2. Klargør en lille potte med dræn lag og et lag kompost nr. 2.

 

Klivia - Clivia miniata - pasning

3. Hold den gamle potte med den ene hånd, støt klumpen.

Bank potteranden, til planten løsner sig.

 

Klivia - Clivia miniata - pasning

4. Skær sideskud med tilhøren­de rødder fra moderplanten med en skarp kniv.

 

Klivia - Clivia miniata - pasning

5. Har sideskuddet ingen rød­der, kan det ikke gro.

 

Klivia - Clivia miniata - pasning

6. Sæt den lille plante i den ny potte, tryk jorden fast om den og vand.

 

Deling

Store planter kan deles tidligt om foråret.

 

Klivia - Clivia miniata - pasning

1. Tilbered to potter med dræn­lag og kompost.

 

Klivia - Clivia miniata - pasning

2. Tag planten ud af potten og fjern mest mulig af den gamle kompost uden at de sarte rødder beskadiges.

 

Klivia - Clivia miniata - pasning

3. Bræk forsigtigt rodklumpen midt over.

 

Klivia - Clivia miniata - pasning

4. Pot dem hver for sig på sæd­vanlig måde.

 

Luftfugtighed

 

Klivia - Clivia miniata - pasning

Stil potten i underskål med vand og småsten eller Leca. Potten må ikke røre vandet.

 

Rengøring

 

Klivia - Clivia miniata - pasning

Vask bladene med en blød klud eller svamp med lunkent vand.

Støt bladet med den ene hånd. Undgå bladglans.

 

Efter afblomstring

 

Klivia - Clivia miniata - pasning

Når blomsterne er visne, skæ­res stilken af så langt nede som muligt.

 

Hvad gik galt?

 

Klivia - Clivia miniata - pasning

1. Bladene bliver brune og for­brændte. Direkte sol på våde blade.

Flyt den bort fra solen og undgå at vande i solskin.

2. Hvide uldagtige pletter på bla­dene. Uldlus.

Fjernes med vatpind dyppet i sprit, eller sprøjt med malathion.

3. Bladene krøller. For tør. Vand og overbrus omgående; vand regelmæssigt.

Klivia - Clivia miniata - pasning

4. Nyvæksten blød, ingen blom­string. For varmt. Stilles køli­gere.

5. Ingen vækst For koldt; stilles lunere.

Klivia - Clivia miniata - pasning

6. Bladene blege; ringe blomstring. Mangler gødning.

7. Planten rådner ved basis. Overvanding.

Lad den tørre, til den retter sig. Vand derefter mere behersket.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (58 stemmer)
Siden er blevet set 22.074 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1192310-10-2017 12:47:34 Ulla Gren
Jeg har været bortrejst i en måned, har vandet min gamle clivia inden afrejse. Den har stået rimelig køligt indendørs, men da jeg ville vande den igen, opdagede jeg, at den stod og soppede. Efterfølgende knækkede den lige over jorden. Hvad gør jeg for at redde den, hvis det er muligt?
1168224-06-2017 09:31:43 sigrid roesbjerg
Min Klevia har ikke blomstret de sidste 2 år, jeg sætter den i haven under store buske om sommeren, er det forkert?

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her