Kornel forekommer først og fremmest i Nordamerika og de tempererede egne af Asien. I Skandinavien findes to arter vildtvoksende, nemlig rød kornel og hønsebær, mens en del dyrkes som haveplanter. Slægten består af træer, buske eller flerårige urter med modsatte, fjernervede blade, der har bueformede sidenerver på begge sider af hovednerven. De ret små blomster er firtallige med 4 bæger-, 4 kron- og 4 støvblade og et frugtanlæg, dannet af to frugtblade. De er temmelig uanselige, men tydeliggøres ved at sidde samlet i hoved- elle); skærmformede stande eller ved at være omgivet af et firbladet, undertiden farvet svøb. Frugten er et bær eller en stenfrugt.
Anvendelse: De forskellige arter er lige velegnede i småhaver, fritidshaver, læhegn og parker, hvor de trives bedst i let fugtig jord i halvskygge.
Hvid kornel (Comus alba) med sine smukke røde grene.
Koreakornel (Comus kousa) blomstrer med klematis-agtige blomster, der fremkommer i juni-juli.
Kirsebærkornel (Cornus mas) har fået sit navn efter sine kirsebærlignende, røde frugter; men den er ikke mindre dekorativ under blomstringen i marts-april.
Arter:
Blomsterkornel (Cornus florida) er en indtil 4 m høj busk, undertiden et mindre træ, især i hjemlandet Nordamerika. Blomsterne sidder tæt samlet i stande, der ved grunden bærer hvidt, undertiden rødligt anlagt, firbladet svøb. Hvis busken plantes på en god, muldrig og lun plads, vil blomsterne fremkomme i maj; men ofte blomstrer planten slet ikke hos os. På vind- og frostudsatte steder kan den fryse tilbage.
Guldkornel (Cornus stolonifera var. flaviramea) er en varietet af pilekornel. Den ses oftere dyrket end arten, specielt p.gr. af de helt gule årsskud. Den bliver 2-3 m høj og kan virke særdeles dekorativ som underplantning for større træer på fugtig bund. Hvis den plantes sammen med hvid kornel, opnås en raffineret virkning med de to arters gule og røde grene, ikke mindst om vinteren.
Hvid kornel (Cornus alba) er en busk med stærkt røde grene, der helst skal forynges ved tilbageskæring, idet kun de yngre grene er røde. Den bliver 3-4 m høj og har lysegrønt løv. Både det danske og det botaniske artsnavn hentyder til de hvide blomsterskærme. Frugterne er blålige stenfrugter, hvis sten er spids i begge ender. Den trives bedst på en ikke for tør jordbund i halvskygge.
Kirsebærkornel (Cornus mas) er en særpræget og særdeles smuk busk, når den i marts-april udfolder de små gule blomster, der sidder i tætte skærme og næsten helt dækker de nøgne grene, endnu inden løvbladene har foldet sig ud. Den bliver 3-4 m høj og er rank med tæt forgrening. Blomsterskærmenes firtallige svøb er grønligt, ret uanseligt og virker som knopskæl inden udspringet. De aflange, yderst dekorative, mørkerøde frugter, der kan blive et par cm lange, er spiselige og meget velegnede til marmelade. De er tillige særdeles eftertragtede af både solsort og drossel, hvorfor de, især i frugtfattige år, er vanskelige at få fat i.
Koreakornel (Cornus kousa) bliver oftest buskformet, 3-4 m høj, men kan ligeledes ses som et lille træ. De grønne grene er udspærrede med langt tilspidsede, elliptiske blade. Blomsterne sidder i meget tætte stande, hvilket medfører, at frugterne vokser sammen til et kødet hoved. Blomsterne springer ud i juni, og hver blomsterstand omgives af 4 store, hvide, ikke-udrandede højblade. Den plantes på en lun, solrig plads i haven.
Pilekornel (Comus stolonifera) ligner hvid kornel, men den dyrkes ikke meget. Den bliver ca. 3 m høj med underjordiske udløbere og tilspidsede blade. Blomsterne er hvide og fremkommer i maj. Frugterne er blåhvide.
Rød kornel (Cornus sanguinea) er en indtil 4 m høj, vildtvoksende, stærkt grenet busk, hvis grene om vinteren er stærkt rødfarvede på den side, der vender mod Solen. De modsatte, ægformet-elliptiske og fjerstrengede blade har 3-4 par buekrummede sidenerver. Knopperne er små, uden egentlige knopskæl, men omgives i stedet af 1-2 par små hårede blade. Blomsterne er ligeledes små, gullighvide og sidder i halvskærmformede stande; de dufter ret ubehageligt. Frugterne er blåsorte, saftige stenfrugter med bitter smag; de spredes om efteråret af fugle, idet de på dette tidspunkt tjener som føde for især drosselfugle. På samme tidspunkt antager løvet en smuk, rødlig høstfarve. Planten holder af kalkholdig jord og vokser i kratskove eller skovbryn.
Andre arter: Comus suecica, se artiklen Hønsebær.