Et tværsnit, hvor man kan se vedkarrene. Svampen spredes opad i planten gennem de vandførende vedkar og medfører vævsødelæggelser og tilstopninger i vedkarrene, så vand og mineraler ikke kan nå frem til stængler og blade.
Kransskimmel (Verticillium alboatrum) er en mikroskopisk svamp, der forårsager visnesyge hos en lang række planter. Den har fået navnet, fordi de mikroskopiske sporebærere sidder kransstillet som grenene på et grantræ. Svampen er ikke kræsen; den angriber nemlig henimod 100 plantearter, både urte- og træagtige. I drivhuset er visnesygen frygtet i agurke- og tomatkulturer; i køkkenhaven er det specielt kartofler, der skades, mens træagtige planter som syren, ahorn og kirsebær angribes i pryd- og frugthaven. Svampen ser dog ud til at være opdelt i racer, så at kartoffelkransskimmel ikke angriber f.eks. kirsebær. Planterne bliver i reglen smittet gennem rødderne, hvor svampen vokser op gennem vedkarrene, der således stoppes. Samtidig danner svampen toksiner (giftstoffer). De første symptomer ses en solrig dag, hvor den smittede plantes blade bliver slappe, da vandtransporten er nedsat i de svampefyldte vedkar; om natten og ved overskyet vejr retter bladene sig i begyndelsen op. Senere bliver bladene gule, væksten hæmmes, og hele planten eller dele af den visner. På tværsnit af angrebne plantestængler ses mørkfarvede ledningsstrenge, der er fyldt med svampehyfer. Svampen overvintrer i smittet plantemateriale, der kan have en hvidlig belægning af svampens mycelium. Tidligere kunne de angrebne planter ikke reddes; men de systemiske svampemidler, der optages og transporteres rundt i planten, har en rimelig virkning. Ved anvendelse af smittet jord er det nødvendigt at koge eller kemikaliebehandle denne, før den anvendes til formering.
Se også artiklen Visnesyge.