Kultveilte (kuldioxid) er en luftart med kemisk betegnelse CO2, hvor C står for kulstof og O for ilt. Tidligere blev den også kaldt kulsyre, idet den opløst i vand giver sur reaktion; det er kendt fra kildevand og mineralvand, hvor overskud af kultveilte frigøres som luftbobler ved trykændringer som åbning af en flaske. I den atmosfæriske luft findes der et indhold af kultveilte på 0,03%. Herfra får planterne hele deres kulstofforbrug dækket, idet de ikke kan optage kulstof fra jorden i form af døde plantedele. Den atmosfæriske luft ledes ind gennem spalteåbningerne til klorofylet i planternes grønkorn, hvor fotosyntesen (se artiklen Assimilation) foregår. Ved hjælp af solenergien omdannes kultveilte og vand til sukker, vand og ilt. Analyseres planternes tørstof, finder man hos majs ca. 44% kulstof, 44% ilt og 6% brint; over halvdelen af plantetørstoffet stammer således fra luftens kuldioxid, nemlig kulstof + ilt. Ved planters, dyrs og mikroorganismers ånding går processen den modsatte vej, idet der afgives kuldioxid og vand samt energi. Dette kaldes naturens kredsløb, idet det biologiske system hviler i sig selv. Det ville være en katastrofe, hvis kredsløbet standsede p.gr. af forurening, så at bakterier og svampe i jord og vand ikke kunne producere kultveilte. Modsat foregår der i dag en forceret produktion af kuldioxid, idet såkaldte fossile brændstoffer (olie, benzin og kul) anvendes i stor udstrækning og er med til at hæve kultveiltemængden i luften. Kultveilte har en såkaldt drivhuseffekt, idet den ligesom glas tilbageholder de varmestråler, der tilbagekastes fra Jorden. Dette kan eventuelt medføre en højere gennemsnitstemperatur på jordkloden, hvilket kan forårsage, at isen ved polerne og på Grønland smelter. Vandhøjden i verdenshavene ville derved stige med over 30 m. Indtil videre ser det dog ud til, at drivhuseffekten er blevet opvejet af en luftforurening af tilsvarende størrelse. Da kultveilte er så vigtigt et næringsstof for planterne, var det nærliggende at undersøge, om en forøgelse af stoffet i luften vil medføre et merudbytte. Det har vist sig, at planter i et drivhus i perioder med meget stærk vækst er i stand til at forbruge kultveilten, så det har kunnet betale sig at tilføre luftarten kunstigt ved afbrænding af olie. Ved at gøde kraftigt med organisk gødning vil der normalt i et drivhus blive udviklet nok kultveilte af mikro-organismerne til at sikre en god plantevækst.