De spiselige løg hører ligesom mange af de løgarter, der dyrkes som prydplanter, til slægten Allium. De er oftest flerårige urter med kappe klædt løg eller løgstamme; enkelte er toårige. Typisk for dem alle er den skarpe lugt, der findes i alle dele af planten.
Arter: Etageløg (Allium cepa var. viviparum) udvikler både overjordiske og underjordiske løg. viviparum betyder levendefødende og hentyder til de mange løg, der udvikles i blomsterstanden i stedet for blomster. Løgene har en ret skarp smag og egner sig ikke til at spise rå, men er anvendelige i pickles. Planten er hårdfør og kan vokse på samme sted i flere år.
Løgene tørres på jorden 1-2 uger efter optagningen.
Kepaløg (Allium cepa) har røde, hvide eller gule løg. Kepaløg kaldes undertiden zittauerløg efter en af sorterne. Det er en gammel kulturplante, der er vildtvoksende i Midt- og Vestasien. Den blev allerede i oldtiden dyrket som læge- og køkkenurt og er i dag den mest almindeligt dyrkede og anvendte løgart, hvortil der hører en lang række gode sorter. Kepaløg trives bedst i en muldrig sandjord med højt næringsindhold. Løgene kan dyrkes enten efter frøudsæd eller efter lægning af små, behandlede moderløg, der især i korte, kølige somre giver en bedre høst, da udviklingen er kortere end ved frøudsæd. Frøet sås omkring den 20. april på blivestedet eller i kasser i hus, hvorefter småplanterne udplantes med 5 x 35 cm's afstand. Ønsker man at anvende småløg, købes disse i størrelserne 10- 15 mm eller 15-22 mm og lægges i april med 8-10x35 cm's afstand. Så snart toppen i august-september begynder at falde om, trækkes løgene op, lægges til tørring på jorden og samles i luftige kasser efter 1-2 uger. Efter yderligere tørring opbevares løgene ved lav, men frostfri temperatur på et tørt sted.
Der er i de senere år kommet en række nye sorter på markedet. Sorter af de
følgende typer dyrkes dog stadig mest: 'Brunswiger', fladrund og mørkerød; 'Konigin', rund, hvid. De små løg anvendes som sylteløg: 'Rijnsburger', fladrund, gullig; 'Stuttgarter Riesen' , fladrund, gullig; 'Zittauer', fladrund, gullig. 'White Lisbon' dyrkes til forårsbrug, hvor toppen og det hvidlige skaft anvendes, inden det egentlige løg er udviklet.
Perleløg (Allium ampeloprasum) er vildtvoksende i landene omkring Middelhavet. Planten bliver indtil 90 cm høj med et aflangt til kugleformet løg og mange små sideløg. Blomsterstanden er næsten kugleformet med mange blomster. Perleløg dyrkes og anvendes ikke længere så meget, idet de små, hvide kepaløgsorter har erstattet dem.
Pibeløg (Allium fistulosum) kaldes også snitløg. Det er vildtvoksende i Sibirien og bliver indtil 1 m højt med vintergrønne blade og en rørformet oppustet, hul stængel med kugleformet blomsterstand. De friske blade, der udvikles tidligt om foråret, er velsmagende og er på denne tid en god erstatning for andre, endnu ikke udviklede løgarter. Selve løget udvikles kun svagt og spises ikke.
Se også artiklerne Hvidløg, Purløg, Skalotteløg; prydløg til haven er omtalt i artiklerne Blomsterløg, Prydløg og Løgvækster samt i specialartikler under planternes danske navne.