Convallaria er afledt af latin convallis = dyb dal, mens majalis henviser til, at planten blomstrer i maj; legenden fortæller, at den spirede frem af de tårer, som Maria Magdalene udgød ved Jesu grav på opstandelsens dag.
Man finder liljekonval i de tempererede zoner i Europa, Asien og Amerika; også i danske skove er der vildtvoksende liljekonvaller. Planten har en tynd, hvid jordstængel, hvorfra der skyder 1-3 grundstillede, elliptiske, grønne blade og en 15-25 cm høj blomsterstængel med en ensidig klase af stærkt duftende, hvide, klokkeformede blomster frem. Arten forekommer også med svagt lyserøde blomster. I løbet af sommeren får den smukke mørkerøde bær, der dog som resten af planten indeholder giftige, vandopløselige digitalis-glykosider, der kan anvendes som hjertestimulerende middel, men som er meget farlige, især for småbørn.
Liljekonval har i reglen hvide blomster, men der findes en varietet, der er svagt rosa.
Vækstkrav: Liljekonvallen etablerer sig fint i lermuldet jord og breder sig gerne fra år til år uden synderlig pasning. I sandet jord skal den helst passes med vand og næring. Den trives fint mellem høje træer, blot voksestedet er lyst nok.
Formering: Man kan købe planterne til udplantning både forår og efterår, og jordstænglerne plantes med ca. 10 cm's afstand. Når de først er etableret, formerer de sig i reglen hurtigt ved deling. De kan omplantes efter afblomstringen, eller man kan opgrave en del af bestanden til drivning.
Drivning: Om efteråret opgraves de tykke drivspirer, som allerede rummer begyndelsen til en blomsterstand. De plantes sammen i en dyb potte med veldrænet pottejord, og potterne slås ned på et beskyttet sted i haven. Spirerne må godt stikke op af jorden, men bør dækkes med løst sand eller mos for at forhindre udtørring. Vil man drive dem i blomst allerede i december, skal de nedsænkes i 35°C varmt vand natten over, før man potter dem. Når man har taget dem ind, kan de i begyndelsen drives mørkt, men de tåler stadig ikke udtørring og må passes omhyggeligt med vand og flydende gødning. Først når blomsterne begynder at komme fri af bladene, sættes de frem i lyset. Efter afblomstringen kan planterne igen sættes ud i haven.
Liljekonvallens fristende røde bær er desværre meget giftige.
Sorter: Der findes enkelte varieteter og haveformer. 'Alba' og 'Grandiflora' er hvide og storblomstrede, 'Rosea' er svagt lyserød, 'Variegata' har udvendig rosa striber, og 'Plena' er tyndtblomstret.