Når man taler om luftens fugtighed, så angives den ofte i procent; det er det man kalder den relative luftfugtighed. Det er altså et mål for hvor meget vanddamp, der er i luften set i forhold til, hvor meget den kan indeholde.
Men der er flere måder at angive indholdet af vand i luften på.
Det forholder sig nemlig således, at luften alt efter temperatur kan indeholde en vis mængde vanddamp. Varm luft kan indeholde mere vanddamp end kold luft.
10°C varm luft kan eksempelvis indeholde ca. 9 gram vanddamp pr. kubikmeter luft. Indeholder den fx kun 4,5 gram, siger man, at den relative luftfugtighed er 50 % - luften indeholder 50 % af den vanddamp den er i stand til.
Fortsætter man regnestykket og kigger i en tabel for hvor meget vanddamp luft ved forskellige temperaturer kan indeholde, så kommer man frem til, at ved 0 grader kan luften indeholde omkring 4,5 gram vanddamp pr. kubikmeter.
Hvis vor luftmasse ved en temperatur på 10°C indeholdt 4,5 gram vil dets dugpunkt så være 0°C. Og vil vor luftmasse afkøles til denne temperatur, så vil vanddampen begynde at kondensere eller fortættes - det vil sige der begynder at dannes små vanddråber. Dugpunktet for en given luftmasse er altså det punkt luften skal afkøles til for at der dannes dug, tåge eller skyer.
Vi har således været inde på tre mål for luftfugtigheden
Den relative luftfugtighed, der måles i procent.
Den absolutte luftfugtighed der måles i gram vanddamp pr. kubikmeter.
Dugpunktstemperaturen, der angiver den temperatur hvorved vanddampen fortættes.
Afkøles eller opvarmes luften vil luftfugtigheden ændre sig. Opvarmes luften eksempelvis på en skyfri sommerdag vil dugpunkt og den absolutte luftfugtighed forblive uændret, mens den relative luftfugtighed vil falde. Man har på grund af solopvarmningen fået en varmere luftmasse, der nu kan indeholde mere vanddamp.
Afkøles luften derimod - eksempelvis ved udstråling på en klar vinternat vil temperaturen hurtigt falde. Og falder den så meget, at den når sin dugpunktstemperatur, vil der kunne dannes dug eller rim og måske tåge. Den relative luftfugtighed vil i så fald stige.
Instrumenter
Når man skal måle luftfugtigheden anvender man ofte hjemme i dagligstuen et hygrometer, der fungerer ved at et affedtet hår drejer en viser hen over en skala. Håret bliver kortere ved udtørring og længere, hvis det optager vand fra luftens vanddamp. Hygrometeret viser den relative luftfugtighed i procent.
Et andet instrument, som bruges professionelt er psykrometeret, der består af to termometre; ét almindeligt og ét hvor der nederst på termometeret er bundet et vådt stykke stof om som hele tiden holdes fugtigt. Derved udnytter man, at jo tørre luften er, jo større fordampning vil der ske fra det våde stof på termometeret. Ved fordampning bruges der varme, og 'det våde termometer' vil vise en lavere temperatur end 'det tørre'. Meget tør luft vil give en lav 'vådtemperatur', og derved også en lav dugpunktstemperatur.
Måleudstyr på antenne