Kun hvis man har en havejord, der af naturen er nogenlunde veldrænet, kan det anbefales at gå i lag med at anlægge et lyngbed; det kræver en stor arbejdsindsats, og billigt er det heller ikke. Plantematerialet anskaffes fra en planteskole; det betaler sig ikke at hente lyngplanter i naturen. Lyngrødderne tåler ikke sollys og skal i jorden igen så hurtigt som muligt; det er bedst at slå dem ned på et skyggefuldt sted, mens plantejorden bliver gjort klar. I reglen vil det være nødvendigt at fjerne en del af jorden på det sted, hvor man vil anlægge et lyngbed. De øverste 30 cm skal bestå af ca. 3/4 tørvemel og 1/4 havejord; der helst skal være kalkfattig, så at reaktionstallet på blandingen ligger omkring 4. Tørvemel har ikke altid samme surhedsgrad - undertiden er det næsten basisk; læg mærke til, hvad der står på emballagen, og sørg for, at det er helt gennemvædet, inden der plantes; mange surbundsplanter er gået ud, fordi de blev plantet i tørt tørvemel, som sugede alt vand ud af rodklumpen (se artiklen Tørvemel).
I den engelske park Wisley Gardens kan man se en ualmindelig smuk lynghave, der blomstrer allerede i februar.
Når man udvælger plantemateriale til lyngbedet, er det naturligt at tage hensyn til blomsterfarve og blomstringstidspunkt, men lige så vigtigt at se på bladfarven, hvormed man kan »male« de skønneste billeder i gult og brunt, grønt og gråt. Man bør altid anvende flere planter sammen, så at de danner ensartede flader, der ikke afgrænses efter rette linjer; lyngbedet tager sig bedst ud, når fladerne vokser ind i hinanden. I reglen vil det være en gevinst, om man hist og her anbringer andre planter end lyng; foruden fyr og gran kan man anvende enebær, cypres, rododendron, vinterbær, kalmia, rævling, myrtekrukke, tyttebær, Gaultheria, blåbær og Pieris. Derimod skal man aldrig blande stærktfarvede blomsterplanter som f.eks. petunia, pelargonie eller gladiolus ind i lyngbedet. Når planterne vokser til, er det nødvendigt af og til at forynge dem ved tilbageskæring. Man kan studse dem med en almindelig hækkesaks i begyndelsen af april, for de forårsblomstrende sorters vedkommende dog først efter afblomstringen. Man må aldrig skære dem hårdt tilbage, for lyngplanterne skyder kun nødig fra det nøgne træ.
Omkring sommerhuset kan en lynghave være særlig velegnet, fordi den stort set passer sig selv. Lyng danner tætte bevoksninger på en terveblandet havejord med et reaktionstal på 4 og helst i fuld sol.
Hedelyng behøver praktisk talt aldrig at vandes eller gødes, når planterne først er kommet i vækst, men mange af de andre lyngplanter og deres selskabsplanter vil have nytte af en vanding i tørre somre. Hvis man synes, at væksten er ved at gå i stå, kan man give et beskedent tilskud af en blandingsgødning eller måske endnu bedre en jorddækning (topdressing) med grannålejord eller »beriget tørvemel«, dvs. tørvemel, der er tilsat gødningsstoffer.