I den nordiske folketro var nøkken et overnaturligt, mandligt væsen, som holdt til i vandløb og søer og som har givet navn til den prægtige vandplante med de store flydeblade og de rosenlignende blomster. Det botaniske slægtsnavn har samme baggrund, idet Nymphaea kommer af græsk nymphe = nymfe eller vandgudinde. I daglig tale kaldes nøkkerose ofte, men fejlagtigt, åkande, der er en anden vandplante, også med store flydeblade, men med gule, kopfarmede blomster. Nøkkerose har en kraftig rodstok, som vokser på bunden af vandet. Fra denne skyder de trinde, indtil 3 m lange bladstilke op til overfladen, hvor de bærer store, hjerteformede, helrandede flydeblade. Bladenes overside er først rødbrun og senere mørkegrøn. Blomsterne er indtil 15 cm i tværsnit og har 4 grønne bægerblade med hvide striber og talrige rent hvide eller gule, rosa eller mørkerøde kronblade, afhængigt af art og sort. Blomsten indeholder en mængde støvdragere og en kugleformet frugtknude med et gult, skiveformet, mangestrålet støvfang. Frugten modnes under vandet, hvor den brister og frigør en mængde luftfyldte frø, som kan flyde.
Nøkkerose 'Charles de Meurville'.
Vækstkrav: Alle typer af nøkkerose vokser i næringsrig humusjord i søer og åer med ferskvand. Jordlaget skal helst være 30 cm tykt. De almindelige nøkkeroser trives i varierende vanddybde fra 30 til 100 cm; men der findes sorter, som kræver en bestemt vanddybde for at udvikle blomster; blomstringen er desuden afhængig af rigeligt lys. Et vandbassin i fuld sol er den bedste vokseplads.
En ikke-hårdfør hybrid af nøkkerose, som må dyrkes i vinterhave.
Nøkkeroseblomsten indeholder en hel glorie af gule støvdragere.
Pleje: Nøkkerose formeres i specialgartnerier ved deling af rodstokken. De unge planter anbringes ofte i vidjekurve, lette trækasser eller kurve af hønsetråd. De plantes i en kraftig jordblanding af lerjord, kompost, staldgødning, tørv og enhedsjord. Rhizomet (rodstokken) lægges vandret, og jord og rodstok dækkes med et lag groft grus. I begyndelsen er det en fordel kun at fylde 10 cm vand over planterne; senere kan vanddybden øges til mellem 30 og 100 cm. Hvis nøkkeroserne vokser i et bassin med stor vanddybde, hvor vandet ikke bundfryser, kan planterne overvintre uden skader af nogen art. Ellers kan man efter dannelsen af den første isskorpe lukke 10 cm vand ud under isen, så at der dannes et luftlag, som isolerer mod yderligere frost. Hullet i isens overflade kan stoppes med halm for ikke at fryse til igen. Hvis man om efteråret har tømt bassinet helt for vand, kan man dække rødderne og bassinbunden med et 20-30 cm tykt lag vissent løv. Det er også muligt at overvintre planterne i en kølig, men frostfri kælder; men man må ved hjælp af fugtigt mos eller tørvejord sørge for, at planterne ikke tørrer fuldstændig ud.
Nøkkerosens blomster og blade flyder på vandspejlet. Her vises sorten 'Comanche'.
Anvendelse: Den almindelige hvide nøkkerose og andre kraftige arter og sorter skal have forholdsvis god plads for at udvikle sig; men der findes typer til enhver størrelse bassin, helt ned til små kummer eller tønder med 50 cm's diameter og 20 cm's vanddybde. Nøkkerosernes blade bør ikke dække vandfladen helt; de virker bedst, når man ser noget af vandspejlet. Det er en fordel at have guldfisk og andre dyr i bassinet for at holde vandet rent. Nøkkerose er en glimrende snitblomst til placering i flade skåle, men blomsten er kun åben i fuld sol om formiddagen.
Nøkkeroser trives på vanddybder mellem 5 og 100 cm. Her ses Nymphaea tuberosa 'Gladstoniana'.
Den lysegule nøkkerose hedder Nymphaea 'Marliacea Chromatella'.
Arter og sorter:
Nymphaea alba er den almindelige hvide nøkkerose, som findes vildtvoksende i søer, åer og tørvegrave overalt i Danmark. Den trives bedst ved en vanddybde på 30-100 cm og blomstrer fra maj til august med hvide, vellugtende blomster.
Nymphaea hybrida omfatter en lang række krydsninger mellem forskellige arter. Blandt de smukkeste kan følgende anbefales: 'Colonel A. J. Welsh' er svovlgul, vanddybde 40-100 cm; 'Collosea' er en kraftig sort med store flydeblade og sartrosa blomster, vanddybde 40-100 cm; 'Escarboucle' er nok den. smukkeste røde sort, vanddybde 30-80 cm; 'Froebeli' er mørkt karminrød, vanddybde 30-60 cm; 'James Brydon' er meget rigtblomstrende med mørkt kirsebærrøde blomster og brunlige flydeblade, vanddybde 30-80 cm; 'Laydeckeri Purpurata' er vinrød, vanddybde 20-60 cm; 'Marliacea Albida' har mælkehvide blomster, vanddybde 40-80 cm; 'Marliacea Chromatella' har lysegule blomster og brunplettede flydeblade, vanddybde 50-100 cm; og 'Marliacea Rosea' er en god sort med rosa blomster, vanddybde 40-80 cm.
Nymphaea odorata har runde, glinsende grønne flydeblade med rødlig underside og duftende, hvide blomster, som hæver sig lidt op over vandfladen. Den trives på en vanddybde af 30-80 cm og blomstrer fra juni til oktober. 'Rosea' har lyserøde blomster, vanddybde 40-80 cm; 'Rosennymphe' har stjerneformede, mørkrosa blomster, vanddybde 30-80 cm; og 'Sulphurea' er sart svovlgul, vanddybde 20-40 cm.
Nymphaea tetragona er en dværgart med dekorative små flydeblade med rødbrun plettet overflade. Blomsterne er kun 2-4 cm i tværsnit; de er rent hvide, har en fin duft og begynder at blomstre i juni-juli og fortsætter til hen på efteråret. Vanddybde 5-15 cm.
Nymphaea tuberosa har en kraftig, krybende rodstok og meget store, hvide blomster i juni-august. Vanddybde 5- 100 cm. Den bedste sort er 'Gladstoniana'. Den er hurtigtvoksende og kræver god plads til alle sider.
Se også artiklerne Søblad, Vand i haven og Åkande.