Natskygge - Solanum

Natskygge er den største slægt i fami­lien med godt 1500 arter; tilmed regnes den for at være den største planteslægt inden for de dækfrøede overhovedet. Solanum er oprindelig det gamle latin­ske navn for sort natskygge (Solanum nigrum), mens det danske navn nat­skygge menes at være en fordanskning af det tyske Nachtschatten (= månesy­ge, tungsind). Slægten består af urter eller halvbuske . med regelmæssige blomster i gaffeldelte eller skærm for­mede kvaste med hjulformet, dybt femfliget krone. Støvdragerne har bå­de korte og lange støvknapper, der slutter sig sammen i en kegle i midten af blomsterne. Frugten er et torum­met, oftest giftigt bær.

Anvendelse: Mange af natskyggerne har gennem århundreder været meget benyttet i folkemedicinen, og til flere af arterne er der knyttet megen overtro med hensyn til anvendelse og indsam­ling af planterne. Specielt har natskyg­gerne leveret krampelindrende stoffer og været dyrket som lægeplanter et stykke ind i den moderne medicinalhi­storie. De virksomme stoffer er alka­loider, solanin o.lign. stoffer, garve­stoffer og bitterstoffer; de påvirker især det autonome, dvs. det af viljen uafhængige nervesystem. I dag frem­træder næsten alle natskyggerne som enten kultur- eller vildtvoksende plan­ter, og de er regelmæssigt årsag til forgiftninger, især hos børn.

Arter: Oversigten over natskyggearter er inddelt i vilde danske arter, indslæb­te arter, nytteplanter og prydplanter.

Vilde danske arter:

Bittersød natskygge (Solanum dulcamara) med de strålende røde, men meget giftige bær. Bittersød natskyg­ge har sit arts­navn fra gamle urtebogsforfattere, der kaldte den for Amaradulcis (latin am a­rus = bitter, dulcis = sød) og hent yde­de til stænglens bark, der først smager bittert og derefter sødt ved tygning. Navnet er senere omdannet til dulca­mara. Bittersød natskygge tilhører de planter, der allerede tidligt i folkeme­dicinen blev anvendt p.gr. af deres indhold af alkaloidet solanin. Mest velkendt var dens evne til at sende hekse til Bloksbjerg.

Sammen med bl.a. pigæble (Datura stramonium) og galnebær (Atropa belladonna) indgik den som en vigtig ingrediens ved frem­stillingen af heksebryg, men også til fremstilling af smertestillende midler og elskovsdrikke.

Bittersød natskygge (Solanum dulcamara) med violette blomster, der ligner miniudgaver af kartoffelblomst.

Planten er en halvbusk med lange, rankende stængler, som ved grunden er træagtige, men hvis øverste dele visner bort om vinteren. De nederste blade på stænglen er æg-hjerteforme­de, mens de øvre har spydformet grund. Blomsterne, hvis kroner er vio­lette, sidder i gaffeldelte kvaste. De 5 sammenhængende, linjeformede støv­knapper danner en gul kegle, hvori­gennem griflen stikker. De røde bær er giftige. Planten vokser på fugtig, næ­ringsrig bund i elle- og skovsumpe.

Sort natskygge (Solanum nigrum) er en velkendt ukrudtsplante med sorte, giftige bær. Sort natskygge er 10-50 cm høj og har næsten glat eller svagt håret, rigt grenet stængel. Denne bærer ægformede, bugtet-tandede eller helrandede blade og små hvide blom­ster i en halvskærmformet stand. Un­der blomstringen er blomsterstilkene næsten vandret udstående, men bliver senere nikkende. Bærrene er kugle­runde, glinsende sorte og særdeles gif­tige. Sort natskygge er almindelig som ukrudt på marker og i haver med muldrig, velgødet bund og ses ofte ved gårde eller omkring byer.

Indslæbte arter:

Bøffelburre (Solanum rostratum) er en kraftig, opret, enårig plante med spidse, gule torne på stængler, blade og bæger. Bladene er oftest fjerlappede, og de gule blomster er ret store og uregelmæssige. Særdeles sjælden, men kan iagttages på nærings­rig muldbund omkring byer og ved gårde.

Højrød natskygge (Solanum alatum) har karakteristisk vinget-tornet stæn­gel med hårede, æg-rudeformede eller rundtakket-bugtede blade. Bærrene er højrøde. Planten er enårig.

Håret natskygge (Solanum luteum) er en uldhåret , enårig plante med opret, 20-45 cm høj stængel. De nedre side­grene er ret korte, de Øvre opadrette­de. Bladene er æg-rudeformede, fjernt tandet-bugtede. Bærrene er oftest gu­le, men kan dog være orangerøde. Findes enkelte steder på Sjælland og i Midtjylland.

Nytteplanter:

Kartoffel (Solanum tube­rosum) er en flerårig kulturplante med firkantet stængel og mellem brudt f jer­snitdelte blade. Blomsterne er hvide­rødviolette og frugten et giftigt, grønt bær (se artiklen Kartoffel).

Tomat (Solanum lycopersicum) eller, som botanikerne nu kalder den: Lyco­persicon lycopersicum, har opret, gre­net og stærkt kirtelhåret stængel. Bla­dene er mellembrudt fjersnitdelte og blomsterne små og gule i sammen­trængte kvaste (se artiklen Tomat).

Ægplante (Solanum melongena), bed­re kendt som aubergine, har en opret stængel med store ovale, let lappede og bugtede blade. Blomsterne er blåvio­lette og frugterne ægformede (se artik­len Aubergine).

Prydplanter på friland og i væksthus:

Solanum marginatum er en træagtig, tornet, svagt forgrenet halvbusk, der er hvidfiltet på stængel og blade. Disse er bugtet-lappede med hjerteformet grund. Blomsten er hvidlig og frugten gul. Planten kan udplantes i haver, hvor den i løbet af en enkelt vækstsæ­son kan nå en højde på ca. 100 cm.

Bliver smukkest på en lun plads med læ; overvintres i koldhus.

Solanum sisymbriifolium er en brasili­ansk, enårig plante med gullige torne og fjerfligede, tandede blade. Blom­sterne er blå og frugterne gulrøde og spiselige. Vinterhave eller koldhus.

Solanum jasminoides er en indtil 200 cm høj, slyngende plante med helran­dede eller 2-S-lappede eller fligede, stedsegrønne blade. Blomsterne, der oftest fremkommer i rigt mål, er hvide eller svagt blålige og omkring 2 cm i diameter. Den blomstrer næsten hele året. Dyrkes i vinterhave. Med godt læ og vinterdækning kan den klare sig udendørs på en varm sydmur.

Solanum jasminoides er i Danmark en væksthusplante, der bliver både smuk og rigtblomstrende.