Navngivning - Nomenklatur

Artsnavnet på denne Potentilla nitida beskriver udseendet og betyder smuk og glinsende.

For at kunne beskrive det meget store antal plantearter, der findes på Jorden, er det nødvendigt, at planterne grupperes og navngives efter ganske bestemte regler. Disse regler sammenfattes under begrebet plantenomenklatur og fastlægges og korrigeres på internationalt plan. Regler for navngivning af vilde planter findes i International Code of Botanical Nomenclature (ICBN), mens reglerne for kulturplanternes navne er fastlagt i International Code of Nomenclature for Cultivated Plants (ICNCP).

Linné (se denne artikel) grundlagde det binære (toleddede) navnesystem, hvor alle plantearter er benævnt med et videnskabeligt dobbeltnavn. Det første af disse navne er slægtsnavnet, der udover at angive planteslægten samtidig placerer planten i den botaniske systematik. Slægtsnavne skrives altid med stort begyndelsesbogstav. Det næste navn er artsnavnet, som skrives med lille. Det er givet i forbindelse med en latinsk beskrivelse af planten og kan f.eks. beskrive en lighed mellem planten og en anden genstand (barbata = skægget), plantens brug i folkemedicinen (officinalis = apotek-, læge-), en bestemt egenskab hos planten (densiflora = tætblomstret) eller plantens voksested lokalt eller geografisk (alpina = fra Alperne). En slægt kan bestå af kun en, nogle få eller mange arter.

Begrebet art fastsættes oftest som en samling af individer, der ved bestøvning danner ensartet afkom. I modsætning hertil vil individer af forskellige arter vise nedsat eller manglende fertilitet, dvs. at de ved bestøvning viser sig at være sterile.

For at undgå, at to eller flere arter skulle få samme navn eller at samme art skulle være beskrevet under flere navne af den række af botanikere, der i de sidste 200-300 år har beskæftiget sig med navngivning, er der i internationale regler fastlagt, hvilket navn der er gældende. Dette navn efterfølges af en navneforkortelse, autorbetegnelsen, der angiver den botaniker, som har givet vedkommende plante det anførte navn; f.eks. er Typha latifolia L. navngivet af Linné. Mange plantenavne bærer tilføjelsen hort., der er en forkortelse af horturanorum = gartnernes. Dette anvendes i stedet for autorbetegnelsen ved planter, der ikke har fået en anerkendt botanisk beskrivelse på latin. Ofte er der tale om plantearter, der er opstået ved krydsninger mellem forskellige arter.

Underart er i botanikken et begreb, der i flere tilfælde beror på et skøn, idet en underart næsten altid kan udskilles som en selvstændig art, hvis en geografisk eller økologisk betinget forskel kan påvises. F.eks. er skyggemorel (Prunus cerasus ssp. acida) en underart af surkirsebær (Prunus cerasus); forkortelsen ssp. betyder subspecies = underart.

Begrebet varietet kommer tæt op ad underart; men der er her tale om planter, der er opstået ved en vedvarende forandring (mutation) af et eller flere arveanlæg. Sådanne planter navngives med både slægts-, arts- og varietetsnavn, f.eks. Rosa canina var. nana (= dværg).

Planter, der tilhører samme art og varietet (underart), kan have forskellige arvelige egenskaber, der giver et særligt udseende (fænotype); sådanne undergrupper kaldes sorter. Artshybrider er planter, der opstår ved krydsning mellem to individer af forskellige arter, og de angives med et x foran det videnskabelige plantenavn, f.eks. Salix x capreola = Salix aurita x Salix caprea; af hensyn til overskueligheden er disse x -symboler ikke anvendt i dette site.

Interessen for plantenavne har eksisteret så langt tilbage, som der har eksisteret tale og sprog. Mange af de gamle navne er videreført gennem historier og legender og omtales ofte som primitive plantenavne; men efterhånden som der er opstået flere og flere kulturarter, slår de gamle navne ikke længere til, og nye må tages i anvendelse.

De i dette site anvendte danske plantenavne er alle hentet i Johan Langes »Ordbog over Danmarks Plantenavne«, der medtager alle kendte litterære og folkelige navne på højere planter, både danske og udenlandske.