Logo

Nerie - Nerium oleander

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Nerie skal have meget lys og egner sig godt til en glasveranda eller en vinterhave. Nerie er giftig. Blot et sut på et blad, kan irritere slimhinderne og give hovedpine, opkastninger og mavesmerter ...

Skal man have en nerie til at blomstre, er det næsten nødvendigt med en glasveranda eller et andet meget lyst og køligt sted, hvor den kan stå om vinteren. Ellers danner den ikke blomsterknopper. Men pas på! - det er ikke nogen rar plante at have i familie med småbørn, for den er meget giftig!

I middelhavslandene er nerie en meget almindelig busk i haverne. Eller måske snarere et lille træ, for den bliver ofte 3-4 meter høj. Det er en meget smuk plante med blanke, aflange, grønne blade og skønt duftende blomster. De rosafarvede er de mest almindelige, men der findes også nerier med hvide, røde, gule og stribede blomster, enten enkelte eller fyldte. Nerier skal have meget lys, og trives godt i et sydvendt vindue eller i en vinterhave. I den varme årstid skal de have meget vand. Ordet »nerium« kommer af det græske ord neros, der betyder fugtig. Om sommeren kan man godt grave hele potten ned på en lun og solrig plads i haven, eller sætte den ud på altanen, men man må ikke glemme at vande den. Den skal naturligvis tages ind, før nattefrosten kommer.

Det er let at formere en nerie ved hjælp af topstiklinger, som man skærer i maj. De sætter rødder, blot man anbringer dem i en mørk vase med vand på et lunt sted. Når man har plantet dem i standardjord. der er blandet op med lermuld og grus, og de er kommet godt i vækst, kan man knibe dem tilbage en enkelt gang. Ellers skæres de kun tilbage, hvis de bliver for store. En nerie kan blive meget gammel. Undertiden angribes de af bladlus eller skjoldlus. Så må de enten sprøjtes gentagne gange med et insektmiddel eller vaskes grundigt med sæbespåner, oppisket i lunkent vand.

Meget giftig!

Nerie er en af vore giftigste stueplanter. Blot et barn tager et blad og sutter på det, kan det irritere slimhinderne og forårsage hovedpine, opkastninger og mavesmerter.

Råd om pasning

Artikel billede Vand og gødning

Nerier skal have meget vand om sommeren. Man siger, at de vokser bedst »rned fødderne i vand og hovedet i sol«. De sætter også pris på hyppige overbrusninger med tempereret vand. Når de står køligt om vinteren, skal de derimod vandes ret sparsomt.

Fra maj til august vandes der med flydende gødning en gang om ugen, hvis man vil sikre sig, at der er overskud til at danne blomsterknopper i den kølige periode om vinteren.

Artikel billede Lys og temperatur

Om sommeren kan nerie tåle at stå i fuld sol, både indendørs, eller hvis den tilbringer en del af sommeren på altan eller i have. Om vinteren skal den helst stå i et køligt, men meget lyst rum; (temperatur ca. 12-14°C). Kun hvis disse betingelser er opfyldt, kan man gøre sig håb om en ordentlig knopdannelse. En gammeldags glasveranda er i reglen et af de bedste steder.

Artikel billede Jord og omplantning

Yngre planter omplantes hvert forår, ældre planter hvert andet år. En muldrig standardjord blandet med ca. 10% lermuld og 10% grus er velegnet.

Artikel billede

Nerie skal have meget lys og egner sig godt til en glasveranda eller en vinterhave.

Artikel billede

 

Hjemsted: Middelhavslandene.

 

Vækstform: Stedsegrøn busk eller lille træ med runde, grønne stængler. Noget hængende vækst. Hele planten er meget giftig.

 

Blade: Lancetformede, siddende i etager med tre blade i hver, skinnende grønne på oversiden, grålige på undersiden.

 

Blomster: Mange, oftest lyserøde eller hvide, enkelte eller fyldte i løs, opret klase i skudspidserne. De fleste sorter har en stærk, men behagelig duft. Blomstrer normalt i forsomme­ren.

 

Anvendelse: Potteplante til lyse rum - udendørs i sommertiden. Gammel potteplante, der har fået en renaissance med væksthæmningsmidler.

 

Pasning: Nerier kræver megen sol og rigelig gødning, fra knopperne viser sig, og må aldrig tørre ud - i hvert fald ikke fra knopperne er synlige. Når solen skinner, må der gerne stå vand i underskålen - bedst er det, at Nerien står i en selvvandende potte eller balje med væge. Efter afblomstring kan vandingen indskrænkes. Om sommeren kan Nerier stå ude i solen, om vinteren lyst, men køligt - det fremmer blomstring. Man kan knibe skuddene, der dannes ved knopperne, væk, for at de ikke skal trække for meget vand og næring fra blomsterknopperne. Beskæring efter blomstring. Nerier kan vækstretarderes.

 

Jord: Muldjord med grus eller grodan.

 

Formering: Stiklinger med to til tre bladrosetter slår rod næsten hele året.

 

Problemer: Skjoldlus, bladlus.

 

Sorter: 'Variegata' (herunder) - har gulkantede blade og lyserøde blomster.

 

Artikel billede

Nerium oleander 'Variegata'

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,5 (232 stemmer)
Siden er blevet set 87.341 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1378130-09-2023 14:37:36 Karin Gertsen
Hvorfor får min Nerie gule blade ? Den er ca. 5 år gammel og fylder en meter på alle led. Blomstrer flittig og passes godt med vand og gødning. Står i fuld sol.
1225409-06-2018 11:54:52 Inger levring
Hvorfor får min store nerie gule blade øv
1217016-04-2018 12:20:29 LOTTE KØHLERT POULSEN
Hej jeg har en nerie i min udestue som blomstrer fint, har så været i tyrkiet og taget en aflang kapsel med hjem når jeg åbner den er der nogle fjerlette frø indeni kan man plante dem eller skal man tage en stikling og hvordan gør man dette. er meget glad for den jeg har syntes det er en smuk plante og vil gerne have nogle flere af dem. den jeg har er mærk ræd og har taget frø fra en hvid. håber der nogle der kan hjælpe. Tak på forhånd.
1195126-10-2017 20:58:27 Inga
Min nerium har fået en frøkapsel - hvornår vil den åbne sig? hvad skal jeg gøre, kan frøene sås løst på jord? er dette sjældent, jeg har svært ved at finde litteratur om dette emne. jeg er også interesseret i en gul nerium har tidligere haft en men desværre døde den
1114716-05-2017 01:53:02 Ulf Bjørling
hvor finder man gul Nerium ?
1114616-05-2017 01:49:29 Ulf Bjørling
Hvordan ved man om der er benyttet veksthæmmere, hvor længe er de aktive??
1107026-04-2017 15:24:42 Mathilde
min nereie har fået uldlus, men samtidig er nogle grene blevet sorte i enden og skuddene her falder sammen. derudover løber der fedtet sortbrun væske ned af stammen. Jeg kan ikke google mig til denne sygdom hos nerie - ved i hva det kan være? På forhånd tak :-)
131001-02-2015 19:52:45 hanne Aagaard
Jeg har en opgave I en bebyggelse I Calabrien I det sydlige Italien, hvor vi gerne vil forskønne vejene med beplantning med Nerium Oleander. Jeg har ladet mig fortælle at der finds 2 sorter, hvoraf den ene er velegnet til opstamning. Hvad hedder den? Jorden I Calabrien er relative 'ufrugtbar' - lereret. Er det anbefales værdigt at plante I store krukker eller vil det være tilstrækkeligt at sætte Nerium Oleander I et plantehul med plantejord omkring ? (Vil se pænere ud). Nerium Oleander I bebyggelsens haver gror fint efter nogle år. Hvor høje planter skal vi sætte? Hvor stor afstand skal der være mellem planterne for at det ser frodigt ud: Jeg er ikke interesseret I at kronerne gror sammen - samtidig skal det også se indbydende ud. Jeg håber at få svar på mine spørgsmål Mvh Hanne Aagaard
131103-08-2014 12:58:26 Bente Haugård
Hvorfor får mine nerier gule blade. De starter forneden.
131226-07-2014 16:05:57 Renee Nielsen
Hvorfor får min Nerie gule blade ? Den er ca. 5 år gammel og fylder en meter på alle led. Blomstrer flittig og passes godt med vand og gødning. Står i fuld sol.
131327-05-2013 14:10:05 Jytte Lerche
Min Nerium smider bladene bladene forneden den er meget ranglede kun blade for oven hvad gør jeg galt??
131406-11-2012 09:32:58 Anne-Lise Christiansen
Har en gammel Nerie som fylder ret godt, kan den beskæres før den bliver sat i vinterhi ?
131528-08-2012 10:42:13 Lillian Brædder
Jeg har tre Nerier der lige i øjeblikket står i fuld flor,de er ca.2.20m,er helt oppe under taget på vores udestue.Jeg har lige læst jeres fine beskrivelse om nerier,men i har ikke omtalt noget om at de sætter frugter,det har vores ene plante gjort,ligner lidt en bælgfrugt.
131609-03-2012 18:37:31 Connie Rytter
Jeg har en nerium oleander, rosa som desværre har fået hvide uldlus, og dem har jeg meget svært ved at få bugt med. Den har også de grå blade som er beskrevet her på siden, udover uldlusene.
Planten har stået i min 10-12 gr. opvamede udestue hele vinteren, og er blevet efterset og spørjtet i det uendelige, men uden held.
Nu har jeg sat den helt uden for, og så må det være knald eller fald.
Jeg har ligeledes båd appelsintræ, citrontræ og olientræer m.m.i udestuen, og jeg er så bange for at de er/bliver smittet.
Hvis nogen har et virkelig godt råd, så modtages det gerne, jeg håber selvfølgelig ikke den fryser ihjel, men det er billigere at købe een som mange - alle er de meget store og gamle, det vil være en mindre formue.
131702-08-2010 09:44:27 birthe ladefoged
jeg er i tvivl om, om man skal klippe de afblomstrede blomsterstande af?
131821-07-2010 14:28:33 Freddy Olsen
Vi har en ca. 10 år gammel opstammet Nerie som vi har stående i vores frostfri udestue om vinteren og i haven om sommeren.
Nu har vi opdaget at nogle blade krøller sammen og under lub kan vi se at bladets stængel er angrebet, brunfarvet og med noget klistret sekret der hvor det krøller.
Desuden kan vi på nogle blade se brun og gulfarvede pletter som på oversiden danner store blærer.
Er der nogen som har et godt råd mod denne sygdom??

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her