Kraftig, opret vækst. Under gode forhold kan den blive over to meter høj. Velegnet i et større busket, som espalierrose op ad en mur eller pergola eller til dækning af skråninger. Løvet er storbladet og blankt. Blomsterne er store, flade, åbne og halvfyldte og samlet i store klaser som hos floribundaroserne. Farven er abrikosrød i knopstadiet, men skifter til laksrosa med svagt kirsebærrøde kanter og gul midte. Bleges med alderen og i stærk sol. Fin duft. Meget lang blomstringstid.
Wilhelm Kordes har skabt denne sort i 1954. Forældrene er 'Sangerhausen' x 'Sunmist'.