Radeløv er oftest ret små bregner, der vokser frem i klipperevner eller på forvitrede stengærder på skyggefulde steder, hvor der er en smule kølig fugtighed. Slægten stammer fra Asien, Australien og Østafrika; men i Danmark findes 4 arter vildtvoksende, om end de er særdeles sjældne. De kan med lidt held lade sig dyrke i haver. I væksthuse dyrkes endnu et par arter. De fleste medlemmer af familien har krybende eller opstigende, skælklædt jordstængel og udelte eller delte, læderagtige blade. Sporehushobene er langstrakte med slør langs den ene eller begge sider af bladribberne. Sporerne er aflange til nyreformede.
Vækstkrav: De forskellige arter af radeløver ikke særlig fordringsfulde. De trives bedst i en sandmuldet jord, men i modsætning til de fleste andre bregner bryder de sig ikke om for stor fugtighed i jorden.
Pleje: Radeløv formeres let ved deling af ældre planter eller ved hjælp af sporer. De klarer sig mange år på samme voksested uden særlig pleje.
Rundfinnet radeløv (Asplenium trichomanes) er vildtvoksende enkelte steder i Danmark, men kan også dyrkes på havens stengærde.
Arter:
Murrude (Asplenium ruta-muraria) har små tueformede, grågrønne. dobbelt fjersnitdelte blade og rudeformede bladafsnit. Den vokser på ældre mure og klipper, hvor der er nogen fugtighed. Kendes fra Kronborgs bastioner; fredet i Danmark.
Nordisk radeløv (Asplenium septentrionale) er en ret lille, 5-15 cm høj, mørkegrøn bregne med 1-2 gange gaffeldelt bladplade. Bladafsnittene er linjeformede og ligner meget græs. Den findes kun ganske få steder her i landet, hvor den til gengæld er fredet. Den fremkommer i klipperevner og gerne i fuld sol, men er absolut kalkskyende. Bladene er stedsegrønne.
Rundfinnet radeløv (Asplenium trichomanes) findes vildtvoksende over det meste af Jorden, både i varme og kolde egne. Den findes ligeledes enkelte steder vildtvoksende i Danmark, men er som de øvrige arter ret sjælden. Det er en lille, 10-15 cm høj bregne med fjerdelte, mørkegrønne, 1-2 cm brede blade. Bladstilkene er sortbrune, glinsende og ret skøre. Forekommer hos os især på Bornholm.
Sort radeløv (Asplenium adiantum-nigrum) hører naturligt hjemme i de europæiske bjergegne. Hos os ses den i de bornholmske klipper, men ikke hyppigt. Den bliver 20-30 cm høj med brune bladstilke og 4-6 cm brede, ægformede, langt tilspidsede, mørkegrønne, dobbelt fjersnitdelte blade, delvis overvintrende. Sporehushobene er aflange og dækker tit det meste af bladenes underside. Planten er kalkskyende og skal under kultur vinterdækkes med granris eller spagnum.
Som stueplanter dyrkes fugleredebregne (Asplenium nidus) og gulerodsbregne (Asplenium bulbiferum), se disse artikler.