Til slægten hører 9 arter, hvoraf kun en enkelt (Neottia nidus-avis) er vildtvoksende i Danmark, hvor den findes på morænejord på øerne.
Rederods botaniske slægtsnavn Neottia er græsk og betyder »rede«. Det hentyder til rodens store lighed med en fuglerede, idet den korte jordstængel er helt dækket af en tæt klynge tykke rødder. Det latinske artsnavn nidusavis betyder, ligesom slægtsnavnet , »fuglerede«. Rødderne bærer ingen rodhår og optager ingen næring direkte fra jorden; men planten lever i symbiose (samliv) med forskellige jordbundssvampe, der sørger for at nedbryde det organiske stof, planten behøver. De meget tynde svampetråde trænger ind i jordstænglens celler og fritager således planten for selv at danne organisk stof ved fotosyntese.
Planten mangler helt løvblade og grønkorn og er blegbrun. Stænglen er 20-30 cm høj, beklædt med ligeledes blegbrune bladskeder og ender i en tætblomstret klase. Blomsterne har hætteformet samlede blosterblade og en nedhængende, to lappet læbe.
Rederod trives bedst på en frodig, fugtig og næringsrig muldbund i løvskove. Den ses næsten aldrig voksende i nåleskov.