Her i landet findes ca. 20 arter regnorme (Lum'bricidae), hvoraf mange gør stor nytte i haven ved at udføre en uhyre effektiv jordforbedring. Regnorme lever i gange i jorden og er som regel mest aktive i de øverste 20 cm af jorden, men kan ved forstyrrelser, f.eks. ved gravning, trække længere ned. P.gr. af den tynde hud er regnormene meget følsomme over for udtørring og forlader derfor fortrinsvis de underjordiske gange om natten, når det er køligt og fugtigt. Føden består af organisk materiale af alle slags. Nedfaldne blade, som trækkes ned i gangene, døde planterødder og organisk materiale, der allerede er delvis nedbrudt af andre jordbundsdyr, bliver i regnormens fordøjelsessystem blandet med de jordpartikler, som den æder ved gravningen af gangene. På denne måde opblandes jordens forskellige bestanddele meget effektivt. Regnormens ret næringsrige ekskrementer efterlades oven på jorden i små tuer eller bruges til at fore gangene med. Da gangene desuden sikrer en god vandpassage og en god luftning af jorden, bliver de ideelle voksesteder for planterødder, idet der her findes både næring, luft og vand. Antallet af regnorme i en jord afhænger bl.a. af mængden af den føde, dvs. af organisk materiale, der er til rådighed. Brug af staldgødning og kompost giver regnormene gode levevilkår, og deres antal kan under sådanne forhold overstige 100 pr. m². Derimod kan voldsom jordbehandling, f.eks. hyppige fræsninger, formindske regnormebestanden.
Vor almindeligste art er stor regnorm, som bliver op til 25 cm lang og hvis gange går ned til 50 cm's dybde.
Regnormen er et af havens vigtigste nyttedyr, som ved sit underjordiske arbejde medvirker til jordens forbedring.