Logo

Renanthera - Renanthera

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Renanthera - Renanthera

Renanthera er hjemmehørende på Fi­lippinerne, i Indonesien, Nordindien, Malaysia, Thailand og Vietnam. De er epifytiske planter, som vokser på an­dre planter uden at tage næring fra dem. De har i modsætning til de fleste andre orkidéer ingen pseudobulber. Bladene udvikles fra den nederste del af den centrale stængel, og blomsterne udvikles fra grunden af bladene. Renanthera ligner meget andre orkidéslægter som Aerides, Phalaenopsis, Sarcanthus og Vanda; men Renanthe­ra's blade er kortere end de ovennævn­tes. Blomsterne er gennemsnitlig 6-11 cm store, og farven varierer mellem gul og rød. De har en sækformet spore, og læben er kammet. Blomsterstæng­len er delvis opret og forgrenet. I lande som Indonesien og Thailand dyrkes Renanthera som en almindelig snit­blomst og potteplante; det gælder især arten Renanthera storiei.

Især i Singapore-området indgår Ren­anthera i forædlingsarbejdet sammen med de tidligere nævnte, nære slægter for at skaffe bedre materiale til snit­blomster og potteplanter.

 

Renanthera monachica er en varmekrævende orkidé.

 

Pleje: Renanthera skal altid stå så lyst som muligt; men direkte sol bør und­gås. Luftcirkulation og stor luftfugtig­hed medvirker til at give gode vækstbe­tingelser. Som pottejord kan bruges en blanding af meget grov spagnum og lecakugler for at give gode afløbsmu­ligheder for vandingsvandet. To gange om året, i maj og oktober, skal Renan­thera have en hvileperiode på 2-3 uger, i hvilken der ikke tilføres vand. I som­merperioden kræver planten tilførsel af næring.

 

Formering: Renanthera kan formeres ved frø; men det er en sag for special­firmaer. Vegetativ formering er mulig ved topstiklinger; når man skærer en stængel med mange rødder af og potter den i en ny potte, vil der udvikle sig skud herfra.

 

Arter:

Renanthera coccinea har skarla­genrøde blomster med rosa pletter; den blomstrer i maj-juli.

Renanthera imschootiana har løse blomsterstande med lyst skarlagenrøde blomster; planterne blomstrer i maj-­juli.

Renanthera monachica har gulorange blomster om foråret.

Renanthera storiei har skarlagenrøde blomster med mørkerøde pletter og blomstrer i juni-august.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.985 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her