Empetrum er afledt af græsk petra klippe, idet planterne kan vokse på nøgen, fugtig klippe. Revling kaldes også krækkebær og sortebær; de små, sorte stenfrugter smager tørt og lidt bittert og indeholder et giftstof, andrometoxin, som dog ikke gør frugterne uspiselige i mindre antal. Revling findes i Danmark på heder, i klitter og moser og er en lav, stedsegrøn, lynglignende busk med gulbrune grene. De små, tætsiddende blade er nåleformede med indrullede kanter og har en lys stribe på undersiden; i begyndelsen er de besat med kirtelhår, som dog snart forsvinder. Blomsterne, der fremkommer i maj, er små og mørkerøde; de sidder enlige i bladhjørnerne, og planten er særbo, dvs. har enten hunblomster eller hanblomster. Bestøvningen sker ved vindens hjælp, og frugterne fremkommer i juli-august. De er som nævnt ikke værd at spise.
Revlinger eller sortebær ser lækre ud, men skinnet bedrager. I virkeligheden er de tørre og lidt bitre - tilmed også en smule giftige.
Vækstkrav: Revling trives bedst på let mosejord i fuld sol; man kan også plante den i en surbundslomme i stenbedet; men her må man ikke undervurdere dens behov for vand. Især hvis man vil have revling til at brede sig over et større parti, er det sikrere at behandle den som en moseplante end som en hedeplante. Formeringen kan ske ved deling af gamle planter eller ved at så de sorte frugter, som dog spirer langsomt.
Andre arter: En art, som meget ligner vor hjemlige revling, er Empetrum hermaphroditum, også kaldt fjeldrevling. Den findes i det nordlige Sverige og Norge.