Logo

Rosenkrave - Chrysanthemum coccineum

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Rosenkrave - Chrysanthemum coccineum

Det poetiske danske navn rosenkrave beskriver blomsten udmærket som en krave af rosenfarvede stråleblomster omkring et gult øje; men der findes også hvide sorter og nogle med fyldte blomster. Det botaniske navn betyder direkte oversat rød guldblomst. I plan­teskolerne har den ofte gået under navne som Chrysanthemum marschal­lii og Pyrethrum roseum.

Rosenkrave har fjersnitdelte blade, samlet i en tue eller roset, hvorfra de 50-80 cm høje blomsterstængler sky­der op. De blomstrer i juni, men kan i gode somre præstere en efterblom­string, hvis de skæres tilbage efter første flor.

 

Rosenkrave (Chrysanthemum coccineum). Sorten 'Scarlet Glow' er en god snitblomst.

 

Vækstkrav: Rosenkrave trives i almin­delig havejord, blot den ikke er for tør. Planten blomstrer rigest, hvis den står i fuld sol. Den er hårdfør og behøver ingen vinterdækning.

 

Rosenkrave har spinkle stængler, som læg­ger sig ned i regn og blæst.

 

Pleje: Formering sker nemmest ved deling af ældre planter straks efter afblomstringen. En enkelt plante kan blive til mange, for hver plantedel skal blot have en smule rod og top, så vokser den hurtigt videre, bare den bliver passet med vand og skygning. Planten skal vandes i tørre perioder, og selvom det ikke pynter, er en opbinding i reglen nødvendig, idet stænglerne er tynde og svage og til­bøjelige til at lægge sig ned, især efter regn eller i stærk blæst. De afblomstre­de stilke afskæres efterhånden; den egentlige tilbageskæring af planten bør vente til foråret.

 

Anvendelse: Rosenkrave er ikke særlig egnet til staudebedet, fordi dens udseende uden for blomstringstiden er for intetsigende; den hører derfor snarere hjemme i snitbedet, hvor nogle få planter kan forsyne husets vaser med smukke snitblomster i en lang periode. Blomsterne afskæres, inden de er fuldt udsprungne; så holder de længst i vand. Der er desværre det minus, at blomsten ikke har nogen særlig beha­gelig duft. Som naboplanter kan man vælge lupiner, pæoner og valmuer, som alle blomstrer samtidig.

 

Sorter: 'Aftenrøde', rosa; 'Avalanche.', hvid; 'Eileen May Robinson', rosa; 'James Kelway', mørkerød; 'Pilevang' , rød; og 'Scarlet Glow', mørkerød.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (17 stemmer)
Siden er blevet set 5.365 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her