Rynket rose - Rosa rugosa

'Dr. Selma Lagerloef'

SMUKT RYNKET

Carl Peter Thunberg, elev af Linné, opdagelsesrejsende og i en periode læge hos Ostindisk Kompagni, vil for evigt være forbundet med Rosa rugosa. Det var nemlig ham, der havde de første rynkede roser med sig til Europa, da han omkring 1780 vendte hjem efter et årelangt ophold i Japan, hvor de rynkede roser er vildtvoksende og også har været under dyrkning meget længe. At Thunberg ud over herbariemateriale skulle have indført frø eller planter er der imidlertid ikke belæg for. Rosen kan være kommet til Euro­pa på anden vis. De søfarende hollændere var interesseret i eksotiske væk­ster. Gennem dem kan rynket rose have fundet vej til England, eller måske er englænderne selv stødt på rynkede roser. Planteskolen Lee & Kennedy havde dem i sortimentet i 1794. Siden hen blev de bragt videre ud i Euro­pa, men det varede næsten 100 år, inden de for alvor slog igennem. Måske fordi de ikke er så velegnede til buketter. Måske fordi deres lidt vilde udse­ende ikke var værdsat på den tid. Efter at de blev krydset med bedroser, blev der taget mere velvilligt imod dem, men interessen for Rosa rugosa er stadig ret svag. De fortjener betydeligt mere opmærksomhed, end de får.

Ingen andre roser er så nemme at have med at gøre! De tåler både regn og tørke og også en hel del kulde. En let holden igen over for nye skud stimulerer ganske vist tilvækst og blomstring, men egentlig er det ikke nødvendigt med beskæring. Blomstringen er både rig og langvarig, og mange sorter udvikler dekorative, meget store hyben, som er meget lette at forarbejde. Desuden får løvet skønne høstfarver. Rosa rugosa skænker glæde på mange måder!

Den oprindelige Rosa rugosa benyttes i vidt omfang ved strandene til at binde sandet. Disse robuste roser klarer uden problemer de både salte og stærke vinde, faktisk så godt, at de visse steder truer med at slå al an­den vegetation ihjel. Fuglene får udmærkede redepladser, men botaniker­ne er foruroligede.

Karakteristisk for rugosa-hybriderne er de frisk grønne, ru blade med grov tekstur. De ser lidt rynkede ud, næsten som kartoffel toppe, hvilket har givet anledning til betegnelsen kartoffelroser. Knopperne er som of­test lange og velformede, og de store blomster dufter betydeligt mere end den vilde arts blomster. De holder ganske vist ikke så længe, men til gengæld kommer der nye hele tiden langt hen på høsten. Der findes et par gule rynkede roser, men ellers er de røde, rosa eller hvide.

Da buskene behøver albuerum, egner de sig ikke til små haver med undtagelse af 'Fru Dagmar Hastrup'. De forædlede rugosaroser bliver i reglen betydeligt højere end vildtvoksende Rosa rugosa, og de breder sig også. I parker og som baggrunds-beplantning er de et virkeligt aktiv. De regnes i alle henseender for at være stærke, men de er følsomme over for jern. Der­for bør man være forsigtig med flydende næring, som indeholder dette mi­neral. Bliver bladene brune, er jernindholdet i jorden antageligt for højt.

I gruppen findes også nogle af de roser, som lanceres som hårdføre ro­ser fra Canada, generelt dyrkede på egen rod. De opgives at kunne klare temperaturer ned til ÷45°C, så de bør være et godt tilbud for rosenelskere i det nordligste Skandinavien, selvom klimaet ikke helt svarer til det i Ca­nadas indland, hvor somrene er varmere og længere og vintrene ganske vist noget koldere, men også kortere. Foruden vinterholdbarheden går canadierne i deres forædlingsarbejde også ind for remonteringsevne og modstandskraft over for sygdomme.

Andre rugosa-hybrider: 'Belle Poite­vine', rosaviolet, halvfyldt (Bruant 1894); 'Blanc Douple de Coubert', hvid, halvfyldt (Cochet-Cochet 1892); 'George Will', rosaviolet, halvfyldt (Skinner 1939); 'Henry Hudson', hvid-­lysrosa, fyldt (Svejda, Canada, 1976); 'Jens Munk', rosa halvfyldt (Svejda, Canada, 1974); 'Kamtschatica', mørk­rosa, enkel (under dyrkning før 1770); 'Martin Frobischer', lysrosa, halvfyldt (Svejda, Canada, 1968); 'Mrs Anthony Waterer', purpurrød, halvfyldt (Wate­rer 1898); 'New Century', karminrosa, halvfyldt (Van Fleet 1900); 'Signe Re­lander', rød, halvfyldt (Poulsen 1928); 'Souvenir de Philérnon Cochet', hvid­-lysrosa, tætfyldt (Cochet-Cochet

1899); 'Ruskin', mørkt karminrød, tætfyldt (Van Fleet 1928).

--