Sølvregn er det poetiske navn, som malende beskriver planten i blomstringstiden, hvor den er dækket af et væld af bitte små sølvhvide blomster, samlet i overdådige klaser. Arkitektens trøst er det mere folkelige navn for planten, hvis evne til at dække eventuelle uheldige bygningsmæssige detaljer styrkes af dens vækstkraft og -hastighed, Planten har flere gange skiftet botanisk navn. I planteskolekatalogerne kaldes den stadig Polygonum baldschuanicum; men den blev for nogle år siden omdøbt til Bilderdykia baldschuanica, og nu skal den hedde Fallopia baldschuanica. Artsnavnet hentyder til hjemegnen Balchuan i Tadsjik-republikken i Centralasien. Sølvregn er en indtil 20 m lang slyngplante, som vokser op ad træstammer eller andre støtte muligheder for at blomstre, når den kommer op i lys og sol. Dens blade er spidst lancetformede og har ved bladgrunden en skede af sammenvoksede akselblade, der i begyndelsen helt omslutter stænglen. Blomsterne er femtallige med 5-8 støvdragere, og de er samlet i store toppe. Blomstringen begynder i juli og varer ofte til langt hen på efteråret. Frugten er en nød.
Sølvregn eller arkitektens trøst (Bilderdykia baldschuanica) er en kraftigt voksende slyngplante, der skal have god plads for at folde sig rigtigt ud.
Vækstkrav: Jordbunden skal være næringsrig, gerne vel drænet muldjord, ikke for fugtig, men ej heller for tør. Planten blomstrer bedst i fuld sol. Den kraftige vækst fortsætter ofte så langt hen på efteråret, at umodne skud kan fryse en del tilbage.
Pleje: Sølvregn formeres let ved stiklinger. Plejen består i begyndelsen blot i at lede de unge skud op ad den støtte eller det espalier, som man indretter til planten; derefter kan den klare sig selv. Bortskæring af frosne skud i det tidlige forår er tilrådelig.
Anvendelse: Planten er så kraftig, at man skal tænke sig godt om, før man planter den i en mindre have op ad et mindre hus; der er mange andre slyngog klatreplanter, som man lettere kan styre og desuden få mere glæde af. Derimod er sølvregn glimrende ved større huse, hvor den kan følge et opsat espalier eller nedløbsrør helt fra jorden og op til 5.-6. etage. Plantes den i forbindelse med husets altaner, kan den fungere som blomsterplante for samtlige altaner i række over hinanden; plantes den op ad et nedløbsrør, må man påse, at dens kraftige stængler ikke presser røret sammen. I større haver kan man have megen glæde af sølvregn ved at plante den op ad levende (eller døde) træer, hvor den rigtig kan folde sig ud med løv og blomster i trækronen; den kan direkte skabe en ny »krone« på et udgået træ.