Logo

Saintpaulia - Usambaraviol

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Saintpaulia - Usambaraviol

Saintpaulia er hjemmehørende i Tan­zania i Østafrika. Den omfatter flere arter og har fået navn efter baron Walter von Saint Paul-Illaire (1860- 1910), som første gang fandt planten i Usambarabjergene i Østafrika; heraf det danske navn usambaraviol, skønt planten ikke har noget med violerne at gøre.

 

Saintpaulia blomstrer villigt i en ikke for solstegt vindueskarm med ensartet temperatur og fugtig luft.

 

Pleje: Saintpaulia trives ved tempera­turer mellem 16 og 22°C og høj luftfug­tighed. Ensartet temperatur hele tiden fremmer god blomstring. Pottejorden holdes jævnt fugtig; den må hverken være våd eller tør. Det er bedst at vande med kuldslået, helst kalkfrit vand, f.eks. regnvand; men bladene må ikke blive våde; især hvis vandet er koldt, giver det grimme pletter på bladene. Vand altid i underskålen; det giver også den ønskede høje luftfugtig­hed. Når planterne er færdige med at blomstre, vandes de noget mindre end ellers. Efter en kortere hvileperiode dannes nye blomsterknopper, hvoref­ter vandingen og gødningstilførslen på ny øges.

Ompotning kan finde sted om foråret, sommeren eller efter afblomstringen; men kun når planten tydeligt er blevet for stor til den potte, den står i.

 

Formering: Saintpaulia kan formeres ved frø og stiklinger. Frøene sås i januar-februar i jord på 20--22°C, der kan opnås ved f.eks. at anbringe såkassen på eller over en radiator; frøet skal blot trykkes fast til jorden. Når planterne er kommet op, prikles de ud på større afstand og dækkes med glas eller klar plastic for at holde fugtigheden både i jorden og luften. Til stiklingeformering bruges bladstik­linger, hvor kun ca. ½ cm af bladstil­ken dækkes af stikkejorden; det giver den hurtigste udvikling af såvel rødder som skud. Temperaturen i stikkejor­den skal helst være omkring 22°C. Den bedste stikkeperiode er juni-septem­ber. For at holde stikkejorden fugtig og luftfugtigheden høj dækkes stikke­kassen med klar plastic, indtil stik lingerne har fået rod og er begyndt at udvikle skud.

 

Arter:

Saintpaulia confusa har blade, der har større bredde end længde; de sidder i en roset. Planten er håret over det hele. Blomsterne er violette, og frugtstanden er aflang.

Saintpaulia ionantha har runde til æg­formede blade, hvis overside er mør­kegrøn og underside mere eller mindre lysegrøn eller purpur. Bladene er sam­let i en roset. Hele planten bliver 10-15 cm høj. Fra midten af bladrosetten udvikles violette blomster, der er sam­let i løse blomsterstande på tynde blomsterstilke.

Frugtstanden er kugle­formet.

 

Ved krydsning mellem Saintpaulia io­nantha og Saintpaulia confusa er der udviklet en lang række forskellige sor­ter med enkle eller dobbelte blomster, der er mørkeblå, lyseblå, violette, hvi­de eller rosa. Der er ligeledes opstået forskelle i bladform og bladtegninger.

Nogle af de almindeligste sorter i Dan­mark er 'Rhapsody' og 'Ballet'.

I Ame­rika dyrkes et utal af sorter, og der findes et særligt Saintpaulia-selskab for amatørgartnere, der har specialiseret sig i dyrkningen af denne interessante blomsterslægt.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (25 stemmer)
Siden er blevet set 6.315 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
305326-06-2011 10:49:34 naomi beuschel
Hvor længe er Saintpaulia om at udvikle sig fra stikling til en blomstrende plante? Mine 15 stiklinger har nu stået i en vindueskarm i et år og kun et par stykker er først nu begyndt at blomstre. Blomsterne ser ikke så store ud på en lyserød. Hvad kunne jeg have gjort, så de kunne have udviklet sig hurtigere til pænt, blomstrende planter, da jeg synes 1 år er længe?
305421-04-2011 01:21:30 Lars Nielsen
jeg har en Saintpaulia, hvor den hænger med bladene, hvad skyldes det ? den mangler ikke vand og temp. er omkring de 24 grader.og luftfugtigheden er 37%

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her