Lactuca kommer af latin lac = mælk og hentyder til plantens hvidlige mælkesaft. Slægten består af ca. 120 arter enårige urter og stauder, hvoraf de fleste er hjemmehørende på den nordlige halvkugle. Allerede i oldtiden blev planten anvendt som læge- og køkkenurt, og i middelalderen blev den indført til Norden af munkene. De gamle lægebogsforfattere skrev, at planten især blev æret af de gamle og at den var god at spise inden blomstringen. Man anså den for at være i stand til at helbrede en række sygdomme og til at fordrive ukyskhed med. Planten bliver 60-150 cm høj med spredte blade af forskellig form. Kurvblomsterne er samlet i toppe, og de gulblomstrede kurve er omgivet af flere rækker taglagte svøbblade. Frugten har et næb og en snehvid, hårformet fnok.
Vækstkrav: Salat kræver en varm, næringsrig muldjord med reaktionstallet
6,5-7, dvs. en let sur til neutral jord.
Pleje: Hovedsalat-sorterne inddeles efter deres evne til at danne hoved. Denne evne påvirkes dels af daglængden, dels af temperaturen. Langdagssorter kaldes også vårsalat eller vintersalat; de danner hoveder ved kort dag, men blomstrer uden forudgående hoveddannelse ved 16-18 timers daglængde. Dagneutrale sorter. eller sommersalat kan danne hoved, selvom dagen er over en vis længde. Temperaturen bør dog ikke være for høj, idet også varme og tørke fremmer blomsterdannelsen.
Formering: Forårs- og sommersalat sås direkte på friland i rækker med ca. 40 cm's afstand. Frøet dækkes let, og såplanterne udtyndes til 25-30 cm's afstand. Planterne holdes tilpas fugtige i hele vækstperioden.
Tidlig forårssalat sås i kasser i drivbænk eller væksthus i marts-april.
Efterårssalat sås i september, medens vintersalat sås i oktober og plantes ud i et varmt væksthus, hvor temperaturen ikke synker under 10°C. Jorden holdes tilpas fugtig, og der skal være en god luftventilation i huset.
De tætteste salathoveder fås, når der vandes tilstrækkeligt, når luften ikke er for varm og når dagen har den rigtige længde. Der er både kort dags- og langdagssorter.
Varieteter og sorter:
Aspargessalat (Lactuca sativa -var. angustana) har ret grove blade og en tyk stængel.
Bindsalat eller romersk salat (Lactuca sativa var. longifolia) danner et ca. 40 cm stort, aflangt, løst hoved.
Hovedsalat (Lactuca sativa var. capitata) danner et mere eller mindre fast hoved af mere eller mindre krusede, sprøde blade.
Vårsalat til dyrkning i hus og på friland er sorterne 'Asra', 'Capitan', 'Mondian' og 'Reskia'; højsommersalat til friland er sorterne' Asra', 'Capitan', 'Hjerter Es', 'Reskia' og 'Tempo'; issalat er sorterne 'Great Lakes' og 'Pennlake'; efterårssalat er sorten 'Maikonig', og vintersalat er sorterne 'Deci-Minor ' og 'Plus'.
Pluksalat danner ikke hoveder, men sprøde, fligede blade, som kan høstes over en længere periode.
Pluksalat (Lactuca sativa var. crispa) omfatter bl.a. amerikansk pluksalat eller hønsesalat. Planten udvikler mange sprøde, mørkt grønne eller rødlige blade, der kan høstes ad flere gange.
Andre arter: Giftsalat (Lactuca virosa) er en enårig urt, der blomstrer fra juli til september. Plantens hvide mælkesaft lugter ubehageligt og er giftig. Den har en vis narkotisk virkning og blev tidligere anvendt i medicin.
Tornet salat (Lactuca serriola) har en 60-100 cm lang stængel, der nedentil er tornet; bladene, der er høvlformet fligede, er ligeledes tornede. Planten er vildtvoksende i Syd- og Centraleuropa og vokser forvildet i en lang række lande, bl.a. Danmark.