Senecio nyikensis er en af de mere almindelige arter. Den har imponerende farvestrålende røde blomster.
Disse sukkulenter er nært beslægtet med ukrudtsplanten brandbæger. Blomsterstandene består af mange små blomster, som stort set ikke har kronblade, kun støvdragere og støvfang. De har den samme form for frøspredning som brandbæger. Frøene er forsynet med en tot hår, og det hele bæres væk af vinden, så det kan lande et godt stykke fra forældreplanten og spire uden at true dens eksistens.
Der bliver dyrket over 80 forskellige Senecio-arter. De kommer fra det centrale og sydlige Afrika, Madagaskar, de Kanariske Øer, Arabien og Mexico, for bare at nævne de vigtigste områder, selvom der også er arter i andre lande i verden.
De fleste af arterne er meget nemme at dyrke, og de foretrækkes ofte af begyndere inden for denne hobby. Som for andre slægters vedkommende er der nogle af arterne fra Madagaskar, der skal bruge ekstra varme om vinteren. Den mest almindeligt tilgængelige art er Senecio articulatus eller stearinlysplanten. Den kan vokse under næsten alle forhold, men giver man den for meget vand og næring, bliver planten meget høj eller lang, for denne art har en tendens til at klatre i stedet for at holde sig opret. Den nye vækst har lobede, hvidskimlede blade, som den afkaster under hvileperioden. Blomsterne er flødefarvede og ikke specielt vellugtende.
Senecio. rowleyanus eller perlekædeplanten er en god hængeplante, og den vil danne rødder fra næsten hvert eneste bladfæste. Den blomstrer sjældent, når man dyrker den, men man har den heller ikke for blomsternes skyld.
Senecio amaniensis fra Tanzania har store, runde, flade, hvide blade. Den kan blive op til 60 cm høj, eller lang, skulle man måske sige, eftersom planten tit bliver for tung i toppen og ikke er meget for at stå op uden støtte. Den endestillede blomsterstand, der produceres sidst på sommeren eller efteråret, har orange blomster og lugter rædselsfuldt. Det er nemt at formere den fra skud, der viser sig i bladhjørnerne efter plantens blomstring. Indimellem skyder den fra basis.
Senecio kleinia er en træbrandbæger fra de Kanariske Øer, der kan blive op til 3 m høj. Den vokser om efteråret og vinteren og blomstrer i begyndelsen af sin vækstperiode.
Senecio praecox er en anden træbrandbæger fra Mexico. Den har store fingrede blade og bliver samme højde som Senecio kleinia. Blomsterne hos Senecio praecox er gyldengule. Vi kan ikke sige, om de har en ubehagelig lugt eller ej. Ved dyrkning har planten en tendens til at blive angrebet af spindemider, og den skal behandles regelmæssigt og eventuelt anbringes udendørs om sommeren.
Senecio stapelliformis er en meget populær art, til dels fordi den er nem at formere, men også fordi den har karakteristiske purpurrøde striber op ad stænglen. Blomsterne har en god, kraftig skarlagenrød farve.
Senecio picticaulis fra Kenya, Tanzania, Sudan og Etiopien har en lignende vækstform som Senecio articulatus, om end den måske ikke er helt så leddelt, men med candyfloss-lyserøde blomster, og alene derfor er den værd at have med i samlingen.
Der findes også Senecio-arter med underjordiske rodknolde.
Senecio fulgens og Senecio nyikensis er de to mest almindelige arter. De har hvidmelede blade, er stedsegrønne og har strålende røde blomster. Endelig må vi nævne en håret eller uldbladet art, Senecio haworthii, som også fås under navnet Kleinia tomentosa. Ved dyrkning burde denne plante være opret, men får den mindre end perfekte lysforhold, sådan som de fleste af os har i vintermånederne, har den en tendens til at blive løs og slap. Denne plante skulle have gule blomster som som dyrket.
--