Serbisk gran vokser i Jugoslaviens bjerge nær Sarajevo og bliver her 30-40 m høj, mens træet i Danmark kun bliver ca. 25 m. Det har en slank vækst med en tæt krone og orange brun bark, der skaller af i flager. De unge grene er hårede, og nålene stikker ikke. Ved drejning er nålenes underside opadvendt, og farven er grøn, mens oversiden er hvidligblå med to tydelige bånd. Koglerne er små, 3-6 cm, aflangt ægformede og sortblå før modning; de har fint savtakkede skæl. Træets slanke vækst gør det velegnet som prydtræ, selv i mindre haver. Det anbefales især til byhaver, da det trives godt i forurenet byluft. Det skal ikke have særlig megen plads og kan derfor plantes i mindre forhaver, i atrium haver og som solitærtræ midt på en plæne.
Serbisk gran (Picea omorika) er den slankeste af de graner, vi kender her i landet.
Selv i små villahaver er der plads til Serbisk gran.
Vækstkrav: Træet trives bedst i kalkrig jord, helst i sol. Ældre træer mister en del af ungdommens skønhed og charme, og har træet nået dette stadium, bør man overveje fældning og nyplantning af et yngre eksemplar som afløser.