Sitkagranen bliver i sit hjemland, Nordamerika, 60 m høj; her i landet bliver træet ca. 35 m. Det er et vigtigt gavntræ, der tåler saltvandssprøjt og mager jord, og det er samtidig et hurtigtvoksende træ. Kronen er bred og kegleformet med tynde, vandret udstående sidegrene; på ældre træer er de øverste grene opadstræbende. Der dannes ofte vanris på ellers grenfrie dele af stammen, især hvis der kommer lys og luft til stammen, når man har fældet nogle nabotræer.
Stammen har afskallende bark. De unge grene er glatte og knopperne spidse. Nålene har blåhvid overside, grøn underside og er spidse og stikkende; ved drejning af nålene er den grønne underside vendt opad. Koglerne er 5-8 cm lange med 3 cm brede, bleggule, løst tilliggende skæl med bølget rand.
Sitkagran (Picea sitehensis) har smukke, oprette, op til 8 cm lange kogler.
Anvendelse: Sitkagran er hårdfør og anvendes derfor ofte i læhegn. Den kræver bedre jord end rødgran og tåler ikke nattefrost sent på foråret; den bør derfor ikke plantes i »frosthuller«. Bedre i prydhaver end sitkagran er serbisk gran, orientalsk gran og blågran (se disse artikler).