Navnet skærmaks har planten fået efter de stive børster, der sidder samlet i en slags skærm ved grunden af hvert af småaksene. Grøn skærmaks blev ved menneskets hjælp indført til Danmark allerede i jernalderen; den hører oprindelig hjemme i det sydvestlige Asien. I nutiden regner botanikerne skærmaks for en »jernbaneplante«, der spredes langs banelinjerne ligesom kærlighedsgræs, liden fingeraks og andre græsarter. Skærmaks har løse bladtuer med 5-60 cm lange strå. Blomsterne. sidder to og to sammen i småaks, der igen er samlet i akslignende duske, som er grønlige med rødt skær.
Vækstkrav: Skærmaks vokser på let, næringsrig jord; men da den kræver en del varme, spirer frøene først sent, bl.a. i tidligt høstede kartoffelmarker. Frøene kan anvendes som fuglefrø.
Andre arter:
Kolbehirse (Setaria italiea) er en enårig kulturplante, hvis korn anvendes som brødkorn (se artiklen Kolbehirse).
Storakset skærmaks (Setaria macrostachya) er en staude med brede, overhængende blade og ligeledes hængende, grøngule aks, der blomstrer i juliaugust. Det er et dekorativt prydgræs, som kan plantes i staudebed, i snithaven eller i atriumgården. Frøene kan anvendes som fuglefoder.
Skærmaks' frøstande er dekorative i tørre buketter, og fugle kan lide frøene.