Skovbundsbed

Anemone blanda og andre anemone-arter er velegnede i havens skovbundsbed.

Fra bøgeskoven kender vi den smukke bundvegetation af hvide og gule ane­moner, steffensurt, døvnælde og skov­syre. Mange af disse planter udvikles

tidligt om foråret, blomstrer og visner bort, før det tætte bøgeløv lukker sol­lyset ude. Andre bundplanter kan kla­re sig i den dybe skygge sommeren igennem, og enkelte bærer vintergrøn­ne blade. Sådan en skovbund kan vi efterligne i haven, blot vi skaber de rigtige vækstbetingelser. Vi kan vælge nogle af de vilde plantearter, som vi kender fra naturen, og vi kan supplere med en lang række grønne eller blom­strende, bunddækkende planter, som ellers hører hjemme under andre him­melstrøg.

Jordbund: En ganske almindelig have­jord kan forvandles til en god skov­bundsjord ved tilsætning af spagnum, kompost, bladjord og enhedsjord. Blandingen vil indeholde de tilstræk­kelige plantenæringsstoffer, give mu­lighed for udvikling af de nødvendige mikroorganismer samt øge jordens po­røsitet og vandholdende evne, alt sam­men forudsætninger for skovbunds­planternes trivsel.

Topdressing: De fleste skovbundsplan­ter har stærkt forgrenede rødder, som ligger lige under jordoverfladen. For at beskytte rødderne mod udtørring og vinterkulde bør man hvert år topdresse jorden ved at dække den med et tykt lag visne blade, et 5-10 cm tykt lag spagnum eller enhedsjord. Det er det samme, som sker i naturen, hvor skov­bunden hvert efterår dækkes af visne

blade, som af regnorme og mikroorga­nismer efterhånden omdannes til muld. Derfor bør man aldrig fjerne de visne blade i haven, blot fordi de ser sjuskede ud. Tværtimod bør man rive alle havens visne blade ind i den kun­stige »skovbund« mellem buske og træer, så bundplanterne beskyttes. Overstandere: Ordet overstandere be­nyttes af skovfolk og gartnere om de træagtige planter (buske og træer), som danner de øverste etager i skoven, parken eller haven. Overstanderne gi ver den fornødne skygge til undervege­tationen og beskytter jorden mod blæst og udtørring. I haven kan alle slags prydbuske, prydtræer og frugttræer an­vendes som overstandere. Vil man færdes mellem træerne, kan de op­stammes ved regelmæssig afskæring af overflødige sideskud. I en »grov« skovbund kan alt det afklippede hug­ges i småstykker og lægges i skovbun­den, hvor det i løbet af få år formuldes. I en finere skovbund bør kvas og kviste tilbringe et par år i kompostbunken, før de er egnede som bunddække.

I havens skovbund kan man dyrke mange hjemlige og udenlandske skyggeplanter, her skovmærke og forglemmigej.

Skovbundsplanter: Alle skyggetålende stauder kan anvendes som skovbunds­planter, men de må sorteres efter deres krav til jordbund. Nogle trives bedst på en let og tør jord, andre på en humusrig, fugtig skovmuld. De fleste kræver en neutral eller basisk (kalkhol­dig) jord; men enkelte trives kun på en surt reagerende jord, og de er derfor særlig velegnede som bundplanter i surbundsbedet mellem rododendron og andre surbundsplanter.

Bøgeskovens hvide anemonetæppe er van­skeligt at efterligne i havens »skovbund«, men breder sig under de rigtige forhold.

Pleje: Skovbundsplanter købes i plan­teskolen oftest som potteplanter og kan udplantes hele året, blot jorden ikke er frossen. Efter plantning og i tørre perioder må der vandes rigeligt. Derimod kræver ingen af de gængse skovbundsplanter en egentlig gartne­risk pleje. Selvom de ser lidt ufrisere­de ud efterår og vinter, bør den visne top ikke fjernes før i det tidlige forår. I vintertiden vil den visne top hjælpe med til at skærme jordbund og rødder mod frost og udtørring. Afpudsning af visne blomster synes helt urimelig, og opbinding er aldrig nødvendig.

Se også artiklerne Bunddække og Bunddækkeplanter.