Logo

Skræppe, kruset skræppe - Rumex crispus

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Skræppe, kruset skræppe - Rumex crispus

Navnet skræppe er beslægtet med det svenske skrap = værdiløse sager og med ordet skrub = stort, højtvoksende ukrudt. Oprindelig var navnet blot et skældsord for forskellige grove ukrudtsplanter på affaldspladser og ved bygninger. Senere blev det af botanikerne udelukkende benyttet om Rumex. Den krusede skræppe er en flerårig urt (en staude) med en 30 cm dyb pæle­rod. Stilken er hård, stiv og opret, ofte mere end meterhøj. Bladene sidder spredt. De er lange, lancetformede og bølgede i kanten. Blomsterne er små og grønne og sidder samlet i små nøgler, der igen er samlet i en stor, top­formet blomsterstand.

Blomstring juli-august.

Den modne frøstand er helt mørkebrun og minder om en gammeldags, stiv fejekost.

Skræppe foretrækker fugtig muldjord. I landbruget kan det være et besvær­ligt ukrudt i frømarker, men også i haven kan det være vanskeligt at udryd­de. Roden er meget sejlivet. Blot en lille rodstump er nok til at danne en ny plante, så snart rodstumpen kommer i berøring med jorden.

Lugning må derfor være meget omhyggelig. Store planter bør opgraves med spade eller gravegreb, mindre planter med lugegaffel. Afhakning af toppen giver kun anledning til dannelse af nye, livskraftige planter.

 

BUTBLADET SKRÆPPE (Rumex obtusifolius) er en nær slægtning til kruset skræppe. Dens grundblade er større og med hjerteformet basis. Blomsterak­set er mere enkelt opbygget end blomsterstanden hos kruset skræppe.

--

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,2 (13 stemmer)
Siden er blevet set 4.561 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her