Logo

Skrubtudse - Bufo bufo

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Skrubtudse - Bufo bufo

Skrubtudsen kaldes folkeligt »edder­tudse«, og korrekt er det, at den i sin hud har kirtler, som udsveder en giftig væske, der får de fleste kødædende dyr, herunder hunde og katte, til at holde sig fra det ildesmagende dyr. Det skal have- og gartneriejeren være glade for; det sikrer en af deres virkelig gode venner mod dens fjender og gav­ner således dem selv.

 

Skrubtudsen er en ivrig sneglejæger og derfor et vigtigt nyttedyr i jordbærbedet. Som andre padder er den nu totalfredet i Danmark.

 

Skrubtudsen er Europas største padde og meget almindelig i Danmark, selv om man ikke ser meget til den; den færdes i reglen kun fremme om natten, når luften er fugtig og kølig. Om dagen ses den mest, hvor der vokser tætte, lave, skyggende planter, f.eks. jord­bær. Det er skyld i den misopfattelse, at skrubtudsen æder huller i de næsten modne bær; tværtimod lever den af de nøgne snegle, der ødelægger især jord­bær og salat. I store gartnerier i udlan­det indkøber man ligefrem skrubtudser og udsætter dem i bedene som biolo­gisk bekæmpelse mod de skalløse sneg­le i stedet for at giftsprøjte konsumafgrøderne. Har man et mindre vandbas­sin i haven og befinder tudserne sig vel, begynder de snart at yngle, og så opretholder bestanden sig selv på det naturlige niveau, som heldigvis samti­dig er det for haveejeren gunstigste. Skrubtudsen har i årtusinder været mis kendt p.gr. af sit utiltalende udse­ende og sattes tidligere i forbindelse med hekse, troldmænd og anden sa­tansyngel. Den moderne have- og gart­neriejer ved bedre; den er et nyttedyr på linje med svævefluer og mariehøns, og det kan svare sig at lave et tilflugts­sted til den i form af en lille dynge natursten i et mørkt og fugtigt hjørne af haven, hvorfra den kan gå på sine natlige fourageringstogter til egen og haveejerens gavn.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (12 stemmer)
Siden er blevet set 2.895 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her