Skurv

Æbler med skurv kan fint spises, men de har dårligere holdbarhed. Jo flere skurvpletter, jo hurtigere taber æblet friskheden, og der udvikles ofte råd i pletterne

Skurv kaldes de sorte pletter, der ofte ses på æble, pære, kirsebær og ildtorn. Skaden fremkaldes af en svamp, der har to slags formeringsorganer; derfor kan det til tider se ud, som om der var to forskellige svampe. De sorte pletter fremkaldes af det mørke mycelium af svampen Fusicladium, der er en para­sit. Den danner ukønnede knopcelle­lejer under planternes overhud, der sprænges, når de tocellede sporer frigi­ves. I de nedfaldne blade vokser svampen videre om vinteren som saprofyt, dvs. rådsvamp. Efter en befrugtning dannes 1/10 mm store sæksporehuse, hvis sporesække hver indeholder otte sæksporer. Sporerne modner om for­året, lige før frugttræerne blomstrer, ved temperaturer på mellem 16 og 22°C. Når bladene er gennemvåde af en regnbyge, udslynges sporerne indtil 1 cm op i luften, hvor de af vinden kan føres videre til de unge blade. Ved 20°C og fugtige forhold spirer sporerne på 4-5 timer. De danner et hæfteor­gan, der hæfter sig til bladet, hvorefter en fin spirehyfe trænger ind i bladet. Så begynder snyltestadiet. Efter ca. fjor­ten dage kan angrebet erkendes som en mørk plet under plantens overhud, bestående af radiært udstrålende, mør­ke svampetråde. Efter kort tid dannes igen sporer, hvilket i fugtige perioder kan give skurvangreb epidemisk ka­rakter. Æble, pære, kirsebær og ild­torn angribes af hver sin skurvart, som ikke angriber andre værtsplanter.

Æbleskurv ses ofte på både blade og frugter af æble og prydæble.

Æbleskurv angriber specielt blade og frugter. Ved kraftige angreb kastes bladene, hvilket svækker træerne kraf­tigt. Angribes unge frugter, ødelægges de totalt, mens senere angreb giver anden klasses æbler, der ikke kan sælges. Ofte forekommer der sekun­dære angreb i skurvpletterne af moni­lia eller andre svampe. Ved sen infektion kan skurvsvampen udvikle sig på lagrede frugter, der kan blive fint plet­tede over det hele. Ikke alle æblesorter er lige modtagelige, og i privathaven er det vigtigt at plante sorter med stor modstandsdygtighed. Æblesorterne 'Transparente Blanche', 'Skovfoged­æble', 'Filippa' og 'James Grieve' kræ­ver praktisk talt ikke sprøjtning mod skurv, når lokaliteten vejrmæssigt er rimelig god og træerne ikke overgødes med kvælstof. 'Bodil Neergård', 'Cort­land', 'Ingrid Marie', 'Lobo' og 'Spar­tan' er moderat skurvmodtagelige. På grund af skurvmodtageligheden bør det derimod frarådes at plante følgende sorter i den private have, hvis man ikke er indstillet på 5-10 sprøjtninger årlig: 'Cox's Orange', 'Golden Delici­ous', 'Gråsten', 'Pigeon', 'Rogers McIntosh' og 'Stark Earliest'.

Pæreskurv angriber både kviste, blade og frugter på pæretræerne. Pæreskurv angriber blade og frugter, men er særlig ondartet som grenskurv , der ofte dræber de angrebne grene. Som skurvmodstandsdygtige sorter kan anbefales 'Charneu', 'Colorée de Juillet', 'Conference' og 'Grev Molt­ke', mens 'Bonne Louise' og 'Williams' er stærkt modtagelige.

Kirsebærskurv er ikke så almindelig; men specielt frugterne kan i våde som­re angribes. Både sød- og surkirsebær angribes; frugterne revner eller skrum­per ind ved angreb.

Ildtornskurv kan fuldstændig ødelægge de smukke frugter på flere arter af ildtorn. Ildtornskurv angriber især frugterne, der bliver sorte og indskrumpne, hvor­ved den dekorative virkning af de smukke bær i fugtige somre kan blive totalt ødelagt. I de seneste år er der kommet skurvresistente sorter frem fra Holland; alle de ældre planter bør derfor ryddes og erstattes af sorter som 'Beral', 'Lani' og en krydsning som Pyracantha coccinia X rodgersiana.

Forebyggelse og bekæmpelse af skurv. Det er meget vigtigt, at skurvangrebne blade fjernes, før sæksporerne udløses det følgende forår.

Grenskurv bør lige­ledes fjernes, da der fremkommer spo­rer gennem flere år. I erhvervsplant­ninger bør blade, frugter og grene holdes dækket af et svampemiddel gennem hele vækstsæsonen, dvs. at der skal sprøjtes mindst hver 14. dag. Da dette ikke er praktisk muligt i privatha­ver, bør der kun plantes modstands­dygtige sorter. Som beskyttelsessprøjt­ning, der hindrer sporerne i at spire, kan anvendes captan eller captafol. Benomyl og andre systemiske midler kan dræbe svampen, hvis man er kom­met for sent og angrebet er i gang; men pletterne på æblerne kan ikke fjernes; æblerne vil stadig være sekundavarer. Det kan man dog leve med i den private have.

Andre skurvsygdomme: Ordet skurv anvendes om pletter på planter i almin­delighed; men det er ikke de samme parasitter, der angriber. Kartoffel­skurv, der optræder som brune pletter på knoldene, er forårsaget af bakterien Streptomyces scabies (se artiklen Kar­toffel), mens selleriskurv, der optræ­der som brune pletter på knolden, forårsages af svampen Phoma apiicola (se artiklen Selleri).