De fleste skyggeplanter klæder hinanden. I baggrunden ses stedsegrønne rododendron. Foran dem forskellige sorter af løvfældende rododendron, populært kaldt azalea, og forrest kurvebregner på en bund af vintergrøn.
Alle planter kræver en vis mængde lys (sollys) for at kunne trives. Uden lys går optagelsen af kultveilte i stå, og planternes stofproduktion indstilles, hvis de ikke på anden måde kan skaffe sig kulhydrater og andre næringsstoffer. I konkurrencen med andre planter er der i naturen opstået planter, der kræver fuld sol for at kunne trives og for at kunne sætte blomster og frugt. Andre kan klare sig i halvskygge; men stofproduktion, blomstring og frugtsætning nedsættes i så fald ofte betydeligt. Endelig er der en lang række planter, der trives godt i skyggen af andre planter. Disse skyggeplanter vil til gengæld ikke udvikle sig særlig godt, hvis de udsættes for fuld solbestråling i vækstperioden. Alle former for skyggeplanter har stor interesse for gartnere og haveejere. l de kunstige miljøer i vore haver er der ofte megen skygge, enten hele dagen eller en del af dagen. Skyggegiverne kan være huse, mure, hegn eller andre planter - noget, man må tage hensyn til ved havens planlægning. Solsikker, lavendler og haveroser trives elendigt på nordsiden af huset eller under kraftige, skyggegivende træer som elm, bøg og kastanje. Her må man derfor vælge planter; som også i naturen er tilpasset til ringe lysmængder. Skyggeplanter findes inden for næsten alle grupper af haveplanter som træer og buske, klatreplanter og stauder, men kun undtagelsesvis blandt enårige sommerblomster. Vækstkrav: Da skyggeplanter oftest findes vildtvoksende i skovbunden, bør jorden være næringsrig og humusrig. Det kan man opnå ved iblanding af tørvemel, rådnende blade og kompostjord i havejorden.
Jorden skal være jævnt fugtig, og der må vandes i tørre perioder. Mange skovbundsplanter tåler ikke blæst og træk, og de må skærmes mod de fremherskende vinde. Ved udtyndinger kan man risikere, at der kommer mere sol og lys til planterne, end de har været vant til, og så kan der opstå svidninger af bark, blade og frugter. I sådanne tilfælde bør de skærmes med granris, hessian eller skyggetremmer.
To gode skyggeplanter: øverst den store vintergrøn (Vinca major), nederst den hvidrandede funkia (Hosta crispula).
Udvalg af skyggeplanter: I Planteskemaer er opført de bedst egnede skyggeplanter til mindre haver; men der er ikke noget i vejen for, at en stor del af dem kan plantes og trives på lysere steder i haven. Nogle af planterne er samtidig sol- og skyggeplanter. Det er velkendt, at skovranke og de øvrige klematis kun vokser godt, når deres rødder og rodhals (overgangen mellem rod og stængel) er i fuld skygge, mens resten af planten klatrer op i sollyset for at sætte blade, blomster og frugt. Nogle skyggeplanter kan også trives i et solrigt bed, blot jorden til stadighed holdes godt fugtig, ligesom mange sumpplanter kan trives i en lidt mere tør jord, blot der er en del skygge. Endelig findes der en række lyskrævende planter, der hører hjemme og trives i skovbunden, men når at gennemgå hele deres overjordiske udvikling, før skovtræernes løv ud på foråret udelukker det meste sollys. Det gælder f.eks. den populære hvide anemone og i mindre grad andre forårsblomstrende skovbundsplanter som martsviol og lærkespore.
Se også artiklerne Bunddække, Bunddækkeplanter og Skovbund.