Logo

Smørfarvetræ - Smørfarvebusk - Bixa orellana

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Smørfarvetræ - Smørfarvebusk - Bixa orellana

Smørfarvetræet vokser vildt i Sydame­rika, hvor det danner et lille træ eller en busk i de varme, men ofte ret tørre regioner. Grenbygningen er spinkel og nærmest riset. Barken er sortbrun; bladene er langstilkede, hjerteformede og 10-15 cm i diameter, og blomsterne er ca. 3 cm i tværmål, rosa til karmin­farvede og sidder i enkle, oprette kla­ser i spidsen af kortskud. Frugten er en pigget, torummet kapsel, som indehol­der en mængde ret små frø, der har en kødet og stærkt rød-rødorange frø­skal.

 

Anvendelse: Indianerne udvandt en rødgul farve af frugt kødet og brugte denne farve til at farve tøj med; men farven brugtes også til at dekorere ansigt og krop ved religiøse fester. Industrielt er farvestoffet, som kaldes orlean eller anatto, blevet brugt som et ufarligt vegetabilsk middel til at sætte bedre kulør på smør.

 

Pleje og formering: Smørfarvetræet kan formeres ved frø, som sås på undervarme i en porøs jord. Det tager ofte 3-4 år, før planterne begynder at blomstre, så hvis man er så heldig at have et blomstrende eksemplar, bør man bruge stiklingeformering af over­vintrede skud om foråret eller med urteagtige stiklinger først på somme­ren. Smørfarvetræet dyrkes i en porøs, men muldrig jord. Om sommeren kan det sættes ud i haven på en beskyttet plads. Om vinteren bør det stå lyst, frostfrit og temmelig tørt. I februar sættes væksten i gang efter vinterhvilen ved at give det rigelig vand og næring.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (10 stemmer)
Siden er blevet set 2.045 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her