Snebynke har sit botaniske slægtsnavn fra den græske gudinde Artemis, mens artsnavnet hentyder til de mælkehvide blomster (latin lac = mælk). Det er en statelig staude på indtil 2 m's højde, så den hører kun hjemme i store staudebede eller under endnu større forhold i en naturhave. Bladene er snitdelte og mørkegrønne. Blomsterne er bitte små, vellugtende kurvblomster, der først udvikles i september-oktober i tæt forgrenede blomsterstande.
Vækstkrav: Snebynke stiller ikke store krav til jordbunden; men den foretrækker nok en tør jord; på fugtige steder kan den fryse bort om vinteren. Den skal have megen sol, og den blomstrer kun lidt i halvskygge.
Pleje: Formeres ved stiklinger eller ved deling af ældre planter om foråret. Omplantning bør ligesom for andre efterårsblomstrende stauders vedkommende foregå om foråret. Stænglerne er stive; men på vindudsatte steder kan opbinding dog godt blive nødvendig. Planten kræver i øvrigt ingen vanding, gødskning eller afpudsning, med andre ord en nem staude. Nedskæring af de visne skud bør ske tidligt på foråret. Anvendelse: Langt de fleste efterårsblomstrende stauder har gule, bronze, orange eller blå blomster, og derfor er de hvide bynkeblomster en kærkommen afveksling i ethvert større staudebed. I snithaven bør man altid plante et par blokke snebynke, idet blomsterne er smukke og holdbare snitblomster. Som naboplanter i staudebedet anbefales høstasters og gyldenris.
Andre arter: I haven dyrkes en lang række andre bynkearter, se artiklerne Ambra, Bynke, Esdragon og Malurt.