Man mener, at de gamle grækere har opkaldt Iberis efter en karseplante , der voksede i Iberia (Spanien); latin sempervirens = stedsegrøn. Snepude findes vildtvoksende i de mellemeuropæiske bjergegne, på Kreta og i Lilleasien.
Det er en halvbusk med glatte, grønne stængler, der overvintrer, men kun bliver træagtige ved grunden. De mørkegrønne blade, der er lancetformede og lidt læderagtige, overvintrer ligeledes, måske bortset fra de strengeste vintre. Blomsterne, der fremkommer i maj, er små, skinnende hvide og samlet i lette, flade halvskærme.
Vækstkrav: Snepude er en uhyre letdyrkelig plante, som trives i enhver veldrænet havejord, selvom den foretrækker en kalkholdig muld. Den kan vokse i halvskygge; men man får den bedste blomstring i fuld sol. Den er velegnet i stenbedet og i forgrunden af staudebedet, men kan også anvendes som kant- eller bundplante i bedene omkring terrassen eller endog som murplante.
Formering: Snepude kan formeres ved frø, som sås i bænk tidligt om foråret; frøplanterne prikles i eftersommeren og kan udplantes det følgende forår. Snepude kan også formeres ved deling og, uhyre nemt, ved stiklinger, som skæres og stikkes forår eller efterår.
Sorter: Der findes en del have sorter, hvoraf de bedste er 'Snowflake', ret høj og meget hårdfør; 'Little Gem', lav og busket i væksten, men lidt sart; 'Zwergschneeflocke', lav og hårdfør; 'Findel', særdeles rigtblomstrende og hårdfør.
Snepude (Iberis sempervirens) er en nem pudeplante, som i maj virker som et blomstrende snetæppe.