Gærdesnerlen er en meget kraftig slyngplante med to-tre meter lange stængler. Bladene er store og dekorative, smalt hjerteformede. Blomsterne er tragtformede, rent hvide. Efter dem har planten fået det populære navn Jomfru Marias særke-ærmer. Den blomstrer i juli-august.
Ved hjælp af underjordiske udløbere breder den sig stærkt, især på jord, som i forvejen er bevokset. Her er den af gode grunde vanskeligt at luge bort. Dens rødder filtrer sig ind mellem andre planters rødder, og stænglerne slynger sig i den grad om grene og kviste, at den er svær at fjerne. Om vinteren bliver de visne stængler hængende i de planter, som den klatrer op i - og på den årstid er den derfor lige så skæmmende, som den kan være dekorativ i blomstringstiden.
I naturen findes den især i levende hegn, på gærder, i rørsumpe og langs stranden. I haver er den kun almindelig, hvor man har været uheldig at få den indslæbt med jord, der indeholder dele af de underjordiske udløbere. I fritidshaver er den meget almindelig, men gør vel næppe stor skade. Tværtimod er den under blomstringen et betydeligt plus. I haven er det vigtigt at få den fjernet, hvor den vokser op mellem frugtbuske, i hindbærbedet eller i egentlige staudebede og rosenbede.
På grund af sin voksemåde mellem og op ad andre planter er snerlen vanskelig at bekæmpe. De underjordiske udløbere er meget skøre og knækker let, når man får fat i dem. Men ved gentagne bortlugninger af alt overjordisk vil planten efterhånden blive så svækket, at den går ud.
--