Snerre betyder at fange i en snare, og det gælder nok især burresnerre med de meterlange, klatrende stængler med de utallige småtorne, som hægter sig fast i klæder eller dyrepelse. Slægtsnavnet Galium kommer af græsk gala = mælk, fordi planterne har været anvendt til fremstilling af mælkeløbe. Snerre har oprette eller klatrende stængler med kransstillede blade og en topformet kvast med små hjulformede blomsterhoveder med hvide eller gule blomster. Flere arter hører hjemme i den vilde danske flora.
Arter:
Burresnerre (Galium aparine) har over 100 cm lange stængler, som klatrer op i andre planter ved hjælp af talrige nedadrettede småtorne. De snavsethvide blomster er samlet i kvaste i bladhjørnerne, og de parvise, runde frugter er beklædt med lange hagebørster. De kaldes præstelus og hænger let fast i forbipasserende mennesker og dyr og spredes på denne måde vidt omkring. Den vokser især på kvælstofrig jordbund i skove, hegn og ældre haver.
Gul snerre (Galium verum) kaldes også Jomfru Marias sengehalm, fordi de tørrede planter i gamle dage anvendtes som sengehalm. Gul snerre har en flerårig, krybende jordstængel, kransstillede blade med 8 i hver krans og klart gule småblomster, samlet i iøjnefaldende toppe; den blomstrer fra juni til august. Den trives bedst i fuld sol på tørre marker, overdrev og vejkanter. Tørrede planter anvendtes i gamle dage som sengehalm, deraf det poetiske, folkelige navn Jomfru Marias sengehalm, som genfindes på de fleste vesteuropæiske sprog.
Hvid snerre (Galium mollugo) har liggende stængler, der støtter sig til andre planter. Den har ru blade, som sidder i ottetallige kranse. Blomsterne er hvide og samlet i store, udspærrede toppe. Den vokser på vej kanter, skrænter og i levende hegn.
Skovmærke (Galium odoratum) er en velkendt skovbunds- og haveplante, som hører til samme slægt; se artiklen Skovmærke.