Logo

Snerre - Galium

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Snerre - Galium

Snerre betyder at fange i en snare, og det gælder nok især burresnerre med de meterlange, klatrende stængler med de utallige småtorne, som hægter sig fast i klæder eller dyrepelse. Slægts­navnet Galium kommer af græsk gala = mælk, fordi planterne har været anvendt til fremstilling af mælkeløbe. Snerre har oprette eller klatrende stængler med kransstillede blade og en topformet kvast med små hjulformede blomsterhoveder med hvide eller gule blomster. Flere arter hører hjemme i den vilde danske flora.

 

Arter:

Burresnerre (Galium aparine) har over 100 cm lange stængler, som klatrer op i andre planter ved hjælp af talrige nedadrettede småtorne. De snavsethvide blomster er samlet i kva­ste i bladhjørnerne, og de parvise, runde frugter er beklædt med lange hagebørster. De kaldes præstelus og hænger let fast i forbipasserende men­nesker og dyr og spredes på denne måde vidt omkring. Den vokser især på kvælstofrig jordbund i skove, hegn og ældre haver.

 

Gul snerre (Galium verum) kaldes også Jomfru Marias sengehalm, fordi de tørrede planter i gamle dage anvendtes som sengehalm. Gul snerre har en flerårig, krybende jordstængel, krans­stillede blade med 8 i hver krans og klart gule småblomster, samlet i iøjne­faldende toppe; den blomstrer fra juni til august. Den trives bedst i fuld sol på tørre marker, overdrev og vejkanter. Tørrede planter anvendtes i gamle da­ge som sengehalm, deraf det poetiske, folkelige navn Jomfru Marias senge­halm, som genfindes på de fleste vest­europæiske sprog.

 

Hvid snerre (Galium mollugo) har lig­gende stængler, der støtter sig til andre planter. Den har ru blade, som sidder i ottetallige kranse. Blomsterne er hvide og samlet i store, udspærrede toppe. Den vokser på vej kanter, skrænter og i levende hegn.

 

Skovmærke (Galium odoratum) er en velkendt skovbunds- og haveplante, som hører til samme slægt; se artiklen Skovmærke.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (9 stemmer)
Siden er blevet set 5.664 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her