Snylteplanter

Skælrod (Lathraea) er en klorofylløs snylteplante, som lever på rødderne af løvtræer og kun viser sig over jorden i blomstringstiden.

Snylteplanter er klorofylløse eller grønne planter, som helt eller delvis snylter på andre planter. Ægte snylte­planter har helt mistet grønkornene og dermed evnen til fotosyntese, mens halvsnylterne, der har grønkorn, kun supplerer næringsbehovet ved at snylte på andre planter.

Ægte snylteplanter

Slægten silke (Cuscuta) hører til de ægte snyltere. Frøene spirer først hen på forsommeren for at sikre, at værts­planterne har udviklet sig først. Den danner rod og stængel, der afsøger det nærmeste område for egnede værts­planter. Træffes en sådan, slynger stængel tråden sig om værtsplantens stængel i 2-5 tætte vindinger, hvorfra silken sender nogle sugeorganer ind i værtsplantens karstrenge. Træffer kim­stænglen ikke en vært, dør den hurtigt. Ofte ses det dog, at kimplanterne snyl­ter på hinanden; men finder de ikke en vært af en anden planteart, dør de alle. Fra de tætte vindinger udsender silke­planten tynde skud med enkelte skæl og kugleformede blomsterhoveder. Med mellemrum dannes igen tætte vindinger med sugeorganer. Silkeplan­ternes snylten kan svække værten bety­deligt.

Nældesilke (Cuscuta europaea) snylter på stor brændenælde. Der ses to tætte vindin­ger om nælden; herfra sender nældesilken sugeorganer ind for at suge næring fra værtsplanten.

Nældesilke  er ikke ualmindelig i det østlige Dan­mark, hvor den snylter på stor nælde, humle og grå bynke; se artiklen Nælde­silke.

Skælrod (Lathraea) lever helt i det skjulte som en skællet jordstængel be­sat med skælformede, kødfulde blade, der mangler klorofyl. Skælrod snylter på løvtræer, ofte hassel. Planten ses kun, når den blomstrer og sender et 10-20 cm langt, skællet, kødfarvet skud op over jorden. De dannede frø kan ligge længe i jorden og spirer først, når en rod af en egnet værtsplante kommer nær.

Halvsnyltere

Blandt skælrods slægtninge er der en række halvsnyltere, der menes at dan­ne overgang mellem snylteplanter og almindelige planter. De har grønkorn, men kan ikke gennemføre en al mindelig vækstcyklus uden det tilskud, de kan få ved at snylte på andre planters rødder, ofte græsrødder.

Kohvede (Melampyrum) hører til den­ne gruppe. Om efteråret vokser kimro­den ud og forgrene r sig i jorden. Først næste år skyder kimbladene frem og efterfølges af stængel, løvblade og blomsterstand. Blomsterne sidder i aks og er ofte omgivet af kraftigt farvede høj blade. Frøene ligner hvedekorn, men er bitre og giftige, idet de indehol­der glukosidet rhinanthin. Kohveden snylter på andre planter ved at sende en sugerod ind i disses rødder, hvorved den kan gøre en del skade på enge og kornmarker. Til denne gruppe halv­snyltere hører også øjentrøst (se denne artikel), rødtop, skjaller, sorttop og troldurt.

Mistelten (Viscum album) er også en halvsnylter, idet den har grønne blade, der sørger for organisk stof. Den snyl­ter ofte på æble, birk og poppel, hvor­fra den får vand og næringssalte. Den gror højt oppe i trætoppen, så at den kan få lys til fotosyntesen. Da det er en vanskelig opgave for misteltenen at etablere sig på den glatte træbark, er frøene udstyret med en kraftig lim, der kan fastholde frøet under spiringen, som foregår ved, at spiren ved hjælp af en sugekop får kontakt med træets bark. Herefter sendes en spire ind i træets vandtransporterende vedkar. Se også artiklen Mistelten.