Sojabønne har været dyrket i højlandet i Sydøstasien og Kina i henimod 5000 år, og planten er derfra spredt til alle tropiske og subtropiske egne. I de senere år er det lykkedes at tiltrække sorter, som i blot nogenlunde gode somre kan dyrkes selv her i landet. Sojabønnen kendes ikke længere vildtvoksende.
Sojabønne bliver 30-40 cm høj med ret stive, ofte noget kantede stængler. Bladene er trefingrede med elliptisk-hjerteformede småblade. Blomsterne sidder i små stande i bladhjørnerne, og farven kan variere fra hvidgul over grågul til rosa. Sojabønne er selvbestøvende. Frugten er en bælg med tre frø. Som ganske ung, inden bælgen har nået sin fulde størrelse, er den sprød og kan spises; men der er på det tidspunkt ikke meget frø i den. Når bælgen er udvokset, bliver den meget sej og træet.
Sojabønne kan i gode somre udvikles godt her i landet. Frøolien anvendes til margarine, pressekagen til kraftfoder for husdyr.
Pleje: Sojabønne trives bedst i en veldrænet, varm jord med et reaktionstal på 6,5-7,0 og kræver et ret højt niveau af kali og fosfor. Ved udsæden gives 0,5 kg kalksalpeter pr. 100 m²; senere er det unødvendigt at tilføre kvælstof, hvis man ved såningen poder frøet med en speciel bakteriekultur, som købes sammen med frøet; bakteriekulturen bruges dog kun, hvis der ikke tidligere har været dyrket sojabønner på arealet eller hvis den tidligere kultur var dårlig. Såning finder sted, når jordtemperaturen er mindst 10°C, som regel omkring midten af maj. Inden såningen lægges frøet i 20°C varmt vand i et døgn, og efter afdrypning podes det med bakterierne. Selve såningen sker lige efter podningen. Rækkeafstanden er 45-50 cm med 12- 15 frø pr. løbende m.
Sojabønne vokser temmelig langsomt, hvorfor ukrudtet må holdes nede ved lugning og hakning. Tidligt i september begynder bladene at gulne og falde af; først derefter begynder frøene at modne.
Anvendelse: De modne frø, sojabønnerne, indeholder ca. 20% olie, varierende mængder fedt og omkring 40% protein. Sojaolien presses ud og bruges til margarine, mens pressekagen med det store proteinindhold bruges som kraftfoder til husdyr. Til spisebrug høstes bælgene, inden de begynder at miste den grønne »ungdomskulør«; når bønnerne først er rigtig modne, er de svære at tygge, selv efter flere timers kogning. Modne bønner lægges til spiring i ca. 20°C varmt vand i mørke; bønnespirerne er en fortrinlig grønsag. Plukkes bælgene lige inden modenhed, skal de koges i ca. 5 minutter, før man kan få frøene ud af dem; ubehandlede er de meget vanskelige at åbne. Udbyttet kan forventes at ligge mellem 15 og 25 kg pr. 100 m²; men det kan helt svigte i kolde somre, ligesom megen regn sidst på vækstsæsonen og i modningstiden ikke passer planterne. Det er sikrest at dyrke sojabønne i bænk eller under solfanger.
Sorter: Der findes nogle svenske sorter, hvoraf 'Fiskarby V' er den bedst kendte.