Solitærplanter

Prydkirsebær er et yndet solitærtræ, især i småhaver. Solitærplanter er træer, buske eller stauder, der plantes alene, solitært, i en gårdhave, prydhave eller park. Soli­tærplanter kan anbringes på en bund af fliser eller brosten, i en græsplæne eller midt i en lav bundplantning af stauder, stenplanter eller småbuske. Betegnel­sen solitærplante er ikke nogen egent­lig botanisk betegnelse; alligevel finder man i plan te katalogerne mange arter af træer, buske og stauder beskrevet som solitærplanter.

At visse arter fremhæves som særlig egnede til enkeltplantning, kan skyldes en særlig smuk vækstform, smukke løvformer og -farver, en rig blomstring eller en yppig frugtsætning, som bedst kan nydes, når planten står alene og kan beskues fra alle sider. r en tæt plantning vil mange af disse værdier begrænses eller helt forsvinde.

I en mindre have med begrænset plads til rådighed kan man udvælge sine særlige yndlinge i sortimentet og lette­re give dem de rigtige vækstbetingel­ser, når de anbringes fritstående. Langt de fleste af de i dette leksikon omtalte haveplanter kan anvendes som solitærplanter; men enkelte har så sto­re fordele, at de skal nævnes her.

Stedsegrønne træer og buske: Abetræ, blågran, ceder, cembrafyr, dværgcy­pres, ene, hemlock, parasoltræ, pen­selfyr, silkefyr, sortfyr, taks, thuja, weymouthfyr og ædelgran.

Løvfældende træer og buske: Ambra­træ, bambus, bærmispel, birk, cladra­stis, dronningebusk, duetræ, guldlærk, magnolie, manna-ask, pagodetræ, pla­tan, prydkirsebær, prydæble, rødløn. rødtjørn, røn, skyrækker, sumpcypres, søjle-eg, sølvløn, tempeltræ, troldnød og vandgran.

Stauder: Akantus, bronzeblad, fjer­busk, foldblad, kleopatras nål, nøkke­tunge, palmelilje, pilebladet solsikke, raketblomst, snebynke, tusindstråle samt de fleste prydgræsser.