Sollyset er uundværligt for alt liv på Jorden, såvel dyreliv som planteliv. Alligevel kan sollyset i mange tilfælde virke skadeligt på overjordiske plantedele,
Årsager: Solsvidning kan skyldes sollysets sammensætning af lysbølger af varierende bølgelængde. Sollysets varmevirkning kan give øget fordampning fra jorden og planterne og derved skade planterne, og desuden kan vanddråber på planterne efter regn eller vanding virke som brændglas for solstrålerne, som derved svider plantevævet. Pludselige forandringer i lysmængden kan ligeledes skade planterne, f.eks. klart vejr efter længere tids gråvejr, klar luft efter stærk regn, som fjerner »skyggende« forureningsstoffer i atmosfæren, samt udtynding i bevoksninger, f.eks. ved vej anlæg gennem en skov eller ved sommerbeskæring af frugtespalier.
Symptomer: Ved solsvidning kan bladene blive slappe, blege, gullige eller rødlige. Koncentrerede solsvidninger kan give brune og døde pletter på løvet. Frugter kan få mørke pletter eller en unaturlig farve og ru hud på solsiden, og træbarken kan slå revner eller helt falde af, især hvor tynde korklag pludselig bliver stærkt opvarmet af Solen. I vintertiden kan stedsegrønne blade og nåle blive slappe og få brune eller døde pletter, når fordampningen i den ofte kraftige vintersol nedsætter bladenes vandindhold, som ikke kan erstattes af nye vandforsyninger fra rødderne i den frosne jord. Forholdsregler: Sarte planter bør dækkes med halmmåtter, rørmåtter eller hessian, især i vintertiden og det meget tidlige forår. Ved beskæringer og udtyndinger bør man undgå pludselige forandringer i lysmængden og give de tilbageblevne planter eller plantedele en gradvis tilvænning til de nye lysforhold,
Se også artiklerne Skygning og Svidning.