Logo

Sommerasters - Callistephus chinensis

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sommerasters - Callistephus chinensis

Callistephus er afledt af græsk kalos = smuk og stephos = krans og hentyder til kurvblomsten. Slægten omfatter kun en art, der er vildtvoksende i Kina og Japan. Planten er enårig med en opret vækst og spredte, groft tandede eller lappede blade. Der er 1-2 rækker randblomster i kurven, alle hunlige, mens de rørformede skiveblomster er tvekønnede. De mange svøbblade, der omgiver kurven, er taglagte, og de ydre er løvbladagtige.

Sommerasters er en gammel kultur­plante med mange varieteter og sorter. Planten er nem at dyrke, ret nøjsom og hårdfør, og blomsterne er holdbare med mange smukke, klare farver.

 

Sommerasters (Callistephus chinensis), De enkelt blomstrede sorter klarer sig bedst i en fugtig sommer.

 

Sommerasters (Callistephus chinensis) har en lang række sorter med smukke farvenu­ancer i rosa, laksrosa, lilla, blå og rødlilla, og der findes også rent hvide kurvblomster. Her ses sorten 'Waldersee'.

 

Vækst: Blomstrer rigest i en sund, ikke for tung, næringsrig, neutral (pH 7) jord i sol.

Pleje: Frøet kan sås direkte på blive­stedet i maj; men en sikrere og tidlige­re blomstring opnås, når det sås i bænk eller i kasse i koldhus eller halvvarmt hus i marts-april. Småplanterne kan eventuelt prikles før udplantning i be­gyndelsen af juni, hvorved opnås en hurtigere tilvækst og et bedre rodsy­stem. I tørre perioder vandes for at holde væksten konstant, og de højere sorter bindes op til en stok.

 

En fyldtblomstret sort af sommerasters (Callistephus chinensis 'Boeket') med røde kurvblomster.

 

Anvendelse: Lave, kompakte sorter er velegnede til indfatning af bede, til altankasser og som potteplanter. De halvhøje og høje sorter anvendes til grupper i bede og til afskæring.

 

Varieteter og sorter: De mange sorter er inddelt i grupper, der opdeles i enkeltblomstrede, halvfyldte og fyldte. De mange sorter kan købes som frø med blandede farver.

 

Enkeltblomstrede:

Madeleine-gruppen omfatter ca. 60 cm høje planter med gule skiveblomster, velegnede til afskæring. Der findes en række sorter i farverne hvid, rosa, laksrosa, lilla, blå og rødlilla.

 

Halvfyldte:

Pepita-gruppen omfatter ca. 30 cm høje planter med lange, tynde kronbla­de og hvide, røde, blå og violette farver. 'Rodana' er ca. 60 cm høj med middelstore kurvblomster og tidlig; velegnet til afskæring.

 

Fyldtblomstrede:

'Amerikansk Busk', 60-65 cm hø j, ret sentblomstrende; 'Boeket' , 50 cm, tæt­fyldte røde kurve; 'Burpeana', 50 cm, velegnet til afskæring; 'Dekora', 45 cm, små til middelstore kurve, til ra­bat; 'Farve tæppe' , 15-20 cm, kompakt vækst, middeltidlig, kant, rabat, altan­kasse; 'Lilliput' , 35 cm, halvsen, små­blomstret, kant og potte; 'Kæmpe Bu­ket', 70 cm, afskæring; 'Mylady', 25 cm, potte og rabat; 'Pinocehio', 20-25 cm, middeltidlig, kompakt vækst, al­tan, potte og kant; 'Remo', 35-40 cm, og 'Early Remo', småblomstret, afskæ­ring, bed; og 'Unieum', 60 cm, med lange, smalle kronblade, halvsen, af­skæring.

 

De fyldtblomstrede sommerasters (Callislephus chinensis) er meget holdbare som afskårne.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (19 stemmer)
Siden er blevet set 8.982 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her