Snit gennem overhuden på et blad med 2 spalteåbninger. Spalteåbninger er små revner i det grønne blads overhud. De kan åbnes og lukkes, idet de er omgivet af grupper på 2-8 bevægelige celler. Spalteåbningerne står i forbindelse med luftfyldte hulrum inde i bladet og er ved deres bevægelser i stand til at regulere bladets optagelse af kultveilte og afgivelse af ilt. Lige omkring åbningen ligger såkaldte læbe celler. Hos de fleste tokimbladede planter er læbecellerne halvmåneformede, set fra bladoversiden; men hos græsserne er de håndvægtformede. Læbecellernes vægge er ikke alle lige tykke; de celler, der vender ind mod spalten, er meget tykvæggede, somme tider ligefrem forveddede, mens de, der vender væk fra den, som regel er tyndvæggede. Når saftspændingen i læbecellerne stiger og cellerne altså er meget saftfyldte, giver de tynde vægge sig. Derved presses de tykke, stive vægge fra hinanden, og spalten åbner sig. Omvendt, hvis saftspændingen i læbecellerne er ringe. Omkring læbecellerne ligger biceller, som støtter læbecellerne i deres funktion. Når saftspændingen i læbecellerne stiger, falder den i bicellerne, hvorved der gives plads for læbecellernes udvidelse. Er saftspændingen lav i læbecellerne, er den samtidig høj i bicellerne, som derved yderligere hjælper til med at presse spalteåbningen sammen. I begge celletyper skyldes ændringerne i saftspændingen, at deres indhold af stivelse omdannes til sukker eller omvendt. I første tilfælde frigøres der vand, mens der bindes vand, når sukker omdannes til stivelse. Hvordan mekanismen udløses, er man endnu ikke helt på det rene med.